#StayHappening
Fri Jan 08 2027 at 07:00 pm to 11:00 pm UTC+01:00

VEGAs Åbningskoncert 2027: SYL

  • VEGA · Copenhagen
All Things Live Denmark Publisher / Host All Things Live Denmark
Share
VEGAs \u00c5bningskoncert 2027: SYL
Advertisement

SYL åbner VEGA med kaos og kærlighed i 2027
____________________________________________________________
Døre: 19.00
Koncertstart: 20.00
Billetpris: 250 kr. inkl. gebyr.
_____________________________________________________________
Det københavnske hardcoreband har på kort tid cementeret sig som et af Danmarks mest kompromisløse livebands. Den 8. januar åbner de koncertåret 2027 i VEGA.
Årets første koncert i VEGA er en helt særlig aften. Her præsenterer VEGA en dansk artist/band, som kan noget unikt og repræsenterer en lyd, en genre eller et fællesskab, som vi mener fortjener ekstra fokus.
I år er vi stolte af at kunne præsentere SYL som åbningsnavn for koncertåret 2027. I SYLs hardcoreunivers går kaos og kærlighed hånd i hånd. Med en intens nerve blander de punk, noise rock og hardcore toppet med en aggressiv og gribende vokal fra forsanger Benjamin Clemens. Brølende og frustreret hiver han både på indspilninger og på livescenen lytteren med ind i bandets voldsomme og melodiske udtryk.
Med et dansk tekstunivers, der er lige så nærværende, følsomt og originalt som musikken er intens. Fyldt til randen af politisk frustration, selvransagelse og bidende ømhed. SYL har gang på gang vist, at de repræsenterer netop, hvor stærk og levende den danske hardcore-scene er lige nu.
Blandt andet da de i sommer stod på Orange Scene sammen med D1MA, som de har samarbejdet med på den hårdtslående single “BRÆNDER”. I en tid, hvor genrefæller som f.eks. Turnstile sparker døren ind hos det bredere publikum verden over, er VEGA ikke i tvivl om, at SYL kan gøre det samme herhjemme.
“Vi har fulgt bandets rejse gennem flere år og mener nu, at tiden er inde til at lade rocken – også den mere kompromisløse slags – komme i fokus. Det er både vigtigt og forfriskende, når holdninger, mod og store følelser får frit løb på vores scener,” fortæller Senior Venue Programmer i VEGA, Jeppe Nygaard Christensen.
Da det københavnske band gæstede VEGA sidst, kvitterede GAFFA med fem stjerner for deres Lille VEGA-koncert i 2025 og omtalte i 2024 bandets koncert ved den norske festival by:Larm med ordene: “Alle burde opleve en SYL-koncert – punkelsker eller ej."
Advertisement

Event venue

VEGA, Rejsbygade 1, 1759 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Copenhagen

Iceage - VEGA

Sat, 09 Jan at 07:00 pm Enghavevej 40, 1674 Copenhagen, Denmark

Nytårskoncert!!

Tue, 12 Jan at 07:30 pm Dag Hammarskjölds Allé 30, Copenhagen

Copenhagen is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.