Advertisement
Vi har skabt en 4-timers kropslig og meditativ workshop, hvor vi inviterer dig ind i leg med polariteter. Det kan både være sider, du kender rigtig godt — og sider, der måske er helt nye for dig.🔄 Den aktive og den passive — giveren og modtageren i dig. Hvordan føles det at give? Og hvordan føles det at modtage, helt uden at skulle præstere noget?
☯️ Det maskuline og det feminine — retning og hengivelse, struktur og flow. Begge dele lever i dig, uanset dit køn.
For du er ikke kun én ting. Men de fleste af os har lært at bo i den ene ende af os selv. Måske er du eksperten i at give, mens modtageren i dig sjældent får plads. Måske er du altid i bevægelse, mens stilheden føles fremmed.
🐚 Gennem både langsomme og nogen gange lidt hurtigere, sanselige øvelser lader vi kroppen vise vej — med nysgerrighed og leg.
🤍 Alt foregår med fokus på nærvær og tryghed. Der kan være berøring involveret — men du bestemmer altid selv. Nogle gange er det mindst lige så kraftfuldt uden. Dit ja og dit nej bliver respekteret hele vejen.
Alt på workshoppen er kærlige invitationer og der er derfor intet du skal; hverken at dele i plenum eller give/modtage berøring.
Alt er samtykkebaseret og du kan altid ombestemme dig, springe en øvelse over eller hoppe ud af en øvelse undervejs.
Du går hjem med en krop, der har mærket mere af sig selv. Måske mere ro. Måske mere liv. Måske begge dele på én gang. En ny bevidsthed du kan tage med dig ud i livets facetter.
💛 Workshoppen er for dig, der:
* Længes efter leg og mere kontakt med din krop og sanser
* Ofte giver til andre og har svært ved at modtage
* Er nysgerrig på at udforske nye sider af dig selv, i et trygt rum, i dit eget tempo 🔍
* Ønsker at skabe bro mellem krop og hovede
* Gerne vil snuse til Tantra
🚫 Workshoppen er ikke:
* Der er ingen nøgenhed, du vil være påklædt under hele workshoppen 👕
* Din seksualitet er ikke i fokus
* Det er ikke terapi eller behandlingsrum — men det kan sagtens røre noget i dig, og vi holder rummet, hvis det sker.
👥 Du kan komme alene eller sammen med en partner eller ven. Ingen erfaring nødvendig — kun din nysgerrighed.
Praktisk info:
📅 Den 31. oktober kl. 11.00-15.00
💸 De næste 5 billetter til 650 kr
💰 Almindelig pris: 700 kr.
📅 Seneste tilmelding: 15/10/26.
✉️ Tilmelding via linket herunder:
https://buy.stripe.com/7sYcN78d4avY9EI3aZ4Ni09
🔢 Antal pladser: 25. ( mere end 30% af billetterne af solgt)
👗 Påklædning: Tøj du kan bevæge dig i.
Vi glæder os til at lege med dig 🌞
——
Om os:
Luna Lova er certificeret tantrisk sexolog og life- og businesscoach. Hun arbejder med at hjælpe mennesker hjem i kroppen — til at turde mærke efter og lande i ro, grounding og klarhed.
Hun har mere end 10 års erfaring indenfor personlig udvikling og startede sin rejse indenfor tapping i 2015 og har før ledt workshop i personlig udvikling.
📍 Luna har base på Islands Brygge i København, hvor hun tilbyder kropsessioner. 🔗 Læs mere på: lunalova.com eller instagram lunalova_movement
David Ssempebwa har arbejdet som tantramassør og tantraunderviser siden 2022. Hans primære fokus i arbejdet er nærvær, intimitet, bevidst berøring og i den forbindelse; traumeforløsende arbejde.
Alt sammen med henblik på at hjælpe mennesker til at huske hvem de er, finde hjem i sig selv og leve mere bevidst og autentisk i hengivelse til det livet byder på af op- og nedture.
Med andre ord bevidsthedsarbejde og kropsliggørelse af effektive teknikker, meditationer, lege og en væren, som bidrager til lettere at kunne danse med livets mange nuancer.
📍 David holder til i Dybbøl i Sønderjylland. 🔗 Læs mere på www.davidssempebwa.dk
Advertisement
Event venue
Shetlandsgade 3, 2300 København S, Danmark, Englandsvej 2A, 2300 København S, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets