Advertisement
I Montmartres serie af intim-koncerter med jazz-giganter, præsenterer vi den store amerikanske trommeslager og komponist Johnathan Blake. Han tilhører eliten af New Yorks absolut bedste musikere og er også en af tidens mest spændende og nybrydende komponister inden for moderne jazz.Over to aftener præsenterer Johnathan Blake sit gribende og anmelderroste nye Blue Note-album "My Life Matters". Pladen er, ifølge Blake, et opråb mod den fortsatte ulighed og urimelighed over for USAs sorte mennesker, og er ment både som en musikalsk manifestation, men også en bøn om ligeværdighed og samhørighed.
På trommerne er Johnathan Blake kendt for sin kraftfulde, nytænkende og sofistikerede spillestil, der blander moderne post-bop og avantgarde-præget nutidsjazz. Få kan som han sammenflette polyrytmiske mønstre og lyriske melodier i en stor musikalsk symbiose. Dette danner grobund for hans smukke melodiske kompositioner, der smelter et elektrisk og akustisk lydunivers sammen.
Johnathan Blake har genopfundet sit instrument på ny. Han voksede op i 1990´ernes pulserende jazzmiljø i Philadelphia, USA - en by der længe har været kendt for at opfostre og huse nogle af jazzhistoriens største musikere som eksempelvis John Coltrane, Lee Morgan, Mccoy Tyner og Philly Jo Jones.
Med stor støtte fra sin far, den legendariske jazzviolinist John Blake Jr, fandt han hurtigt sin plads blandt byens hotteste jazzmusikere, rappere og DJ´s, og stiftede bekendtskab med sit store trommeidol Elvin Jones, der tog den unge Blake under vingerne.
Hurtigt tog karrieren fart og Blake var i lang tid kendt som sideman og førstevalg for ikoner som Dr. Lonnie Smith, Pharoah Sanders, Ravi Coltrane, Chris Potter og Brad Mehldau. Han er desuden fast medlem af den legendariske Kenny Barron Trio. Blake har siden 2011 udgivet seks anmelderroste albums som leder, der har været indspillet med hans band "Pentad". Det er netop denne konstellation, som han optræder med ved denne koncert på Montmartre. Disse medlemmer er yngre stjernemusikere som Blake selv har håndplukket fra den hippe jazzscene i New York.
Advertisement
Event venue
Jazzhus Montmartre, Copenhagen, Store Regnegade 19A,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Jazz in Copenhagen Music in Copenhagen Live-music in Copenhagen Performances in Copenhagen Art in Copenhagen Fine-arts in Copenhagen Theatre in Copenhagen Literary-art in Copenhagen Entertainment in Copenhagen Concerts in Copenhagen