Advertisement
Sagaforsker Annette Lassen og kunstnerne Maria Tórgarð og Lil Lacy sætter nyt lys på nordisk mytologi i ord og toner til dette års åbning af Ørestad Sound & Science Festival. ***
Entré: Fri adgang
Talk & koncert: Kl. 15 – 17
Venue: Københavns Universitet Amager
(Lokale KUA3 – 4A.0.56)
***
Professor og sagaforsker Annette Lassen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) sætter nyt lys på kvindens rolle og funktion i en række nedslag i både islandsk saga og i andre mytefortællinger. Kvinderne fylder mindre end mændene i den oldislandske litteratur og mytologi, men optræder i mange forskellige roller. Hvad sker der, hvis vi læser myterne fra deres perspektiv? Med Frigg, Freja, Gerd og Skade som eksempler undersøger foredraget kvindelig handlekraft og modstand – og hvordan middelalderens forfattere undertiden omformer stoffet, så kvindernes perspektiv træder i baggrunden.
I en efterfølgende samtale mellem den færøske filminstruktør Maria Tórgarð og den danske komponist Lil Lacy med fokus på deres tværkunstneriske værk JÖRÐ (2023) vil de fortælle om, hvordan værket (som består af musik, film og dans) undersøger og udfolder feminin identitet set gennem en kontemporær nordisk optik. De vil også komme ind på deres inspiration heri værkets referencer til – og afsæt i – nordisk mytologi, naturen og kontrasterne i vores moderne samfund. Samtalen munder ud i en åben dialog og refleksion om nordisk kunst og hvilke historier vi fortæller om os selv i Norden.
Eftermiddagen rundes af med sangere fra ÆTLA Vokalensemble, som vil synge sange på forskellige nordiske sprog.
Åbningsevent-program:
Kl. 1500: Talk v. ANNETTE LASSEN
Kl. 1550: Samtale: MARIA TÓRGOÐ & LIL LACY
Kl. 1630 – 1700: ÆTLA Vokalensemble
KORT BIO / Annette Lassen
Annette Lassen er professor og ph.d. i norrøn filologi fra Københavns Universitet. Hun er siden 2009 ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS), Københavns Universitet, tilknyttet Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling. Hun har også gennem en årrække haft ansættelser i Island, bl.a. som lektor og docent ved Islands Universitet og været ansat som professor ved Árni Magnússon-instituttet for islandske studier i Reykjavík.
KORT BIO / Maria Tórgarð
Maria Tórgarð er en fremadstormende og prisvindende færøsk filminstruktør. Hun er videreuddannet på Stockholm University of Arts, og har bl.a. lavet kortfilm og musikvideoer samt bidraget til en række kunstprojekter og værker. Kendetegnende for hendes virke er evnen til at bygge bro og skabe dialog mellem modsætninger i en ofte ret polariserende samfundsdebat.
KORT BIO / Lil Lacy
Lil Lacy er en toneangivende dansk/amerikansk kunstner, som har bevæget sig i en verden af musik, der spænder bredt fra elektronisk musik til verdensmusik, fra alternativ kormusik og indie-bands til avantgarde, improvisation og traditionel jazz. Lil Lacy er udover uddannet sanger og komponist, også autodidakt cellist. Hun har skrevet, arrangeret og indspillet musik til teater, dans, film, kammeropera, symfoniorkester, performance, maleri, installation.
***
Arrangementet er del af Ørestad Sound & Science (aka. ØS) - se samlet festivalprogram her: www.øs-festival.dk
Advertisement
Event venue
KUA - Københavns Universitet Amager, Karen Blixens Vej 4,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Conferences in Copenhagen Exhibitions in Copenhagen Performances in Copenhagen Music in Copenhagen Art in Copenhagen Education in Copenhagen Festivals in Copenhagen Fine-arts in Copenhagen History in Copenhagen Entertainment in Copenhagen Science-fair in Copenhagen Concerts in Copenhagen