Advertisement
Kom og syng med, når Glyptoteket og Folkehøjskolernes Forening inviterer til den årlige nytårssang fra Højskolesangbogen. Glyptotekets festsal danner rammen om denne særlige seance. I en god blanding af højtidelig og uformel stemning danner Glyptoteket rammen om at synge os godt ind i det nye år. Omgivelserne i det historiske museum giver både følelsen af en kulturel dybde, men også at både nye og gamle sange kan folde sig særligt ud, når de synges i den flotte festsal. Vi skal synge om det nære, om det nationale og globale, om tro, håb og kærlighed – om at være menneske i livet.
På scenen kan du møde en række kunstnere og musikere, der alle er forankret i dansk folkekultur. Oplev fællessang og korfremførelser gennem både traditionelle og nyere sange i Højskolesangbogen. Publikum skal således både synge med og lytte. Repertoiret spænder fra Grundtvig til populærkultur i mangfoldige udtryk.
KØB BILLET HER:
https://billet.glyptoteket.dk/events/9bbe8e6f-b926-480c-a18b-2f9d6aa5101a/checkout
HUSORKESTRET
Husorkestret består af Johanne Louise Schmidt, Ole Kibsgaard, Emil de Waal og konferencier Rasmus Skov Borring. Desuden optræder sangskriver og salmedigter, Nikolaj Paakjær og forfatter Shekufe Tadayoni Heiberg. Du kan ligeledes opleve elevkoret fra Silkeborg Højskole under ledelse af Marianne Søgaard.
OM HØJSKOLESANGBOGEN
Den seneste udgave af Højskolesangbogen udkom i 2020 og er med over 400.000 solgte eksemplarer fortsat en af de bedst sælgende bøger i Danmark. Den første højskolesangbog udkom i 1894. Siden sin begyndelse har dens formål været at afspejle samfundet, og i takt med verdens forandring kalder nye tider på nye sange. I den seneste udgave kom 151 nye sange med, mens 122 sange forlod bogen.
’Syng året ind’ er et samarbejde mellem Glyptoteket og Folkehøjskolernes Forening.
MEDVIRKENDE
JOHANNE LOUISE SCHMIDT
Skuespiller kendt fra en række tv-serier, forestillinger og film, bl.a. ”Meter i sekundet”, ”Cirkusrevyen” og ”Rivalerne”.
OLE KIBSGAARD
Musiker og kendt fra bl.a. Shu-Bi-Dua, Kaj og Andrea samt Morgensang på DR sammen med Kaya Brüel.
EMIL DE WAAL
Trommeslager og komponist. Har indgået i diverse pop- og jazzkonstellationer i dansk musikliv gennem mange år.
RASMUS SKOV BORRING
Konferencier, kapelmester og pianist. Komponist til en række melodier i Højskolesangbogen. Turnerende sangvært og redaktør på Forlaget Højskolerne.
MARIANNE SØGAARD
Sangskriver, komponist og sangvært. En af de bedst repræsenterede kvinder i Højskolesangbogen. Lærer på Silkeborg Højskole.
SHEKUFE TADAYONI HEIBERG
Forfatter og sangskriver med en lang række bogudgivelser bag sig. Hun er kendt for sit økokritiske forfatterskab og for sin indsats for at gøre persisk poesi og skønlitteratur kendt på dansk.
NIKOLAJ PAAKJÆR
Sangskriver og salmedigter. Komponist og forfatter til en sang i Højskolesangbogen. Hans digterskab kredser om spændingen mellem en opvækst i de vestjyske missionshuse og et nuværende hverdagsliv i København.
Elevkoret fra Silkeborg Højskole er under ledelse af Marianne Søgaard.
PRIS OG BILLETTER
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen, så du kan gå på opdagelse i museets samlinger og udstillinger.
Årskortholder: 230 kr.
Voksen: 275 kr.
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 230 kr.
Under 18 år: 180 kr.
BILLETTER KØBES HER:
https://billet.glyptoteket.dk/events/9bbe8e6f-b926-480c-a18b-2f9d6aa5101a/checkout
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Køb årskort og opnå rabat på mange andre arrangementer samt i Glyptotekets butik og café. Læs mere og køb årskort her:
https://glyptoteket.dk/besog/aarskort
Spar penge ved at købe et årskort på samme dag, som arrangementet finder sted. Så får du en klækkelig rabat (tilsvarende museumsentréen). Henvend dig i museets billetsalg for at høre mere.
I museets café Picnic kan du spise dejlig frokost eller nyde en god kop kaffe. Læs mere om menu og bordreservation her:
https://glyptoteket.dk/besog/cafe-picnic
Advertisement
Event venue
Dantes Plads 7, 1556 Copenhagen, Denmark, Dantes Plads 7, 1556 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Concerts in Copenhagen Music in Copenhagen Performing-arts in Copenhagen Orchestra in Copenhagen New-year in Copenhagen Entertainment in Copenhagen Trips-adventures in Copenhagen