Advertisement
En af de store mestre i finsk dirigentkunst, Jukka-Pekka Saraste, vender tilbage til DR Symfoniorkestret med romantisk musik, som både renser og løfter sjælen. De klare, transparente blæsere i Stravinskijs musikalske hyldest til Debussy møder Brahms fra sin varmeste, rigeste og mest livsbekræftende side i den lyse 2. symfoni.Da komponisten Claude Debussy døde i 1918, satte Stravinskij sig ved klaveret og improviserede en langsom række højtidelige akkorder. Det blev den første spire til komponistens Symfonier for blæsere – en række mosaiklignende satser, spillet af farverige blæsere, som gradvist bevæger sig frem mod den oprindelige koral. Det er musik båret af en rensende energi.
Hvor Stravinskijs blæserfigurer virker forfriskende klare og kølige, er Brahms klar til at varme Koncertsalen op. Først dirigerer Jukka-Pekka Saraste den anden af komponistens serenader, hvor den ægte Brahms træder frem i al sin melodiske varme, ånd og rytmiske elegance.
Med Symfoni nr. 2 vidste Brahms præcis, hvordan han skulle gribe følelserne og samtidig levere et suverænt disponeret symfonisk forløb. Intet andet værk af Brahms forener livets solskin og skyer helt på samme måde – og alligevel arbejder symfonien sig frem mod en af musikhistoriens mest betagende slutninger.
Advertisement
Event venue
Ørestads Boulevard 13, 2300 Copenhagen, Denmark, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets