Advertisement
Nicolas Winding Refn, Esben Weile Kjær & Elias Rønnenfelt om kreativitet.Nørrebro Teater præsenterer en samtale mellem filminstruktør Nicolas Winding Refn, billedkunstner Esben Weile Kjær og musiker Elias Rønnenfelt om kreativitet.
Magi, sci-fi, romantik, pop og punk forenes, når de tre kreative danskere i fællesskab undersøger deres forskellige udtryk og praksisser, hvor de mødes, og hvad der bevæger dem.
Kreativiteten sættes i perspektiv, når journalist og radiovært Maya Tekeli spørger ind til, om man kan omfavne det kommercielle uden at miste sin autenticitet og kerne? Og hvordan kreativitet som urkraft kan arte sig forskelligt, om den dyrkes i det abstrakte eller i det konventionelle?
Samtalen er på dansk. Billetter købes via vores hjemmeside.
Nicolas Winding Refn er en dansk filminstruktør, manuskriptforfatter og producer og er bosat i København. Han indledte sin karriere med den ikoniske Pusher-trilogi (1996-2005) og har siden skabt en række film, heriblandt Bronson (2008) med Tom Hardy i hovedrollen, Valhalla Rising (2009) og Drive (2011) med den anerkendte amerikanske skuespiller Ryan Gosling i hovedrollen. For Drive modtog han prisen for bedste instruktør ved Cannes Film Festival. Han fortsatte samarbejdet med Ryan Gosling i Only God Forgives (2013) og instruerede senere psyko-thrilleren The Neon Demon (2016). De seneste år har Refn bevæget sig ind på tv-scenen med Too Old to Die Young (2019) for Amazon og Copenhagen Cowboy (2023) for Netflix. Han er i dag anerkendt som en af Danmarks mest originale, indflydelsesrige og anerkendte filmskabere.
Science fiction-thrilleren Her Private Hell (2026) er Nicolas Windings Refns elevte film og har premiere i danske biografer den 5. oktober 2026.
Elias Rønnenfelt er en dansk musiker, soloartist i eget navn og forsanger i det danske anmelderroste punk-band Iceage. Rønnenfelt bor og arbejder i København. Han har udgivet flere album i eget navn, hvor han gør op med punken og omfavner pop’en. Rønnenfelt debuterede med albummet Heavy Glory i 2024 og siden Speak Daggers (2025), som indeholder bidrag fra den jamaicanske gruppe The Congos samt danske Erika de Casier og Fine. Hans nyeste EP med titlen Lucre (2025) er skabt i samarbejde med den britiske musiker Dean Blunt og den britiske producer Vegyn. Iceage har udgivet 8 albums, hvoraf det nyeste under titlen “For Love of Grace & the Hereafter” udkom i maj 2026. Både Rønnenfelt og Iceage har givet koncerter i hele verden, denne sommer bl.a. på Roskilde Festival, Syd for Solen og Øya Festival.
Esben Weile Kjær er en dansk billedkunstner med en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2022). Weile Kjær bor og arbejder i København. Hans praksis udfolder sig i forskellige genrer inden for billedkunsten, herunder performance, skulptur og installationskunst. Her undersøger han identitet i sin egen generation og udforsker populærkulturen og teknologiens rolle i fællesskabet. Weile Kjær har udstillet i både ind- og udland og i 2024 havde han sin største soloudstilling til dato ved navn Solar System på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg. Weile Kjær har iscenesat sine performances på en række danske kunstinstitutioner herunder Den Frie Udstillingsbygning (2020 & 2026) og O-Overgaden (2016 + 2022) begge i København, samt i udlandet på bl.a. Centre Pompidou, Paris (2022), Neue Nationalgalerie, Berlin (2024), MMCA, Sydkorea (2024) og Mumok, Wien (2023). Weile Kjær har modtaget flere priser bl.a. Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris (2022). Hans værker indgår i flere store samlinger, herunder Statens Museum for Kunst og Ny Carlsbergfondet.
Maya Tekeli er en dansk journalist, radiovært og freelance skribent. Hun arbejder for New York Times og skriver for bl.a. ELLE. Hun arbejdede tidligere for Radio24syv, Frihedsbrevet og Jyllands-Posten.
Advertisement
Event venue
Ravnsborggade 3, 2200 Copenhagen, Denmark, Ravnsborggade 3, 2200 København N, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Performing-arts in Copenhagen Theatre in Copenhagen Art in Copenhagen Conferences in Copenhagen Education in Copenhagen Photography in Copenhagen Filmmaking in Copenhagen Entertainment in Copenhagen Festivals in Copenhagen Music in Copenhagen Science-fair in Copenhagen Sports in Copenhagen