Advertisement
GAVIN DEGRAW22. OKTOBER 2026 – POOLEN, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 27. MARTS 2026 KL. 11.00
BILLETPRIS: 480,- (PLUS GEBYR)
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Den Grammy-nominerede poprock-sanger gæster København 22. oktober.
Den amerikanske sanger og sangskriver Gavin DeGraw har gennem de seneste to årtier etableret sig som et fast navn på den internationale poprockscene. Med en række radiohits og millioner af solgte udgivelser har han opbygget en loyal fanskare på tværs af landegrænser.
Det brede gennembrud kom i 2003 med debutalbummet Chariot, som opnåede platinstatus med singler som “Follow Through”, titelnummeret “Chariot” og “I Don’t Want To Be” af. Succesen blev fulgt op af det selvbetitlede album, der debuterede i top-10 på Billboard 200 med blandt andet hittet “In Love With A Girl”, og senere albummet Sweeter, hvor singlen “Not Over You” opnåede fire gange platin.
Undervejs i karrieren har DeGraw modtaget en Grammy-nominering for duetten “We Both Know” med Colbie Caillat, skrevet til spillefilmen Safe Haven, og han har samarbejdet og delt scene med kunstnere på tværs af genrer, herunder Billy Joel, The Allman Brothers, Maroon 5 og Shania Twain.
I 2022 udgav han Face The River, et personligt album hvor han hylder sine forældre og deres
betydning for både hans liv og musik. Siden har han markeret jubilæet for debutudgivelsen med Chariot 20, en nyfortolkning af det ikoniske album. Tidligere i år afsluttede han sin egen Mountain Tour og drager til sommer på turné i USA med O.A.R.
Ved sine seneste koncerter i København har Gavin DeGraw spillet for udsolgte sale, senest i Poolen i 2024. Den 22. oktober vender han tilbage til samme scene, hvor publikum kan se frem til en aften med stærke poprock-sange, store omkvæd og masser af fællessang.
💙 SERVICEINFO - HUSK:
Vi anbefaler, at man altid kun køber billetter via den officielle billetudbyder, som er ticketmaster.dk - vi fraråder på det kraftigste køb af billetter fra falske udbydere og videresalgs-sider som Viagogo og lignende, da man ikke kan være sikker på billetternes ægthed + ofte ender med at betale overpris.
Advertisement
Event Venue
Poolen, Refshalevej 189, 1432 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











