Advertisement
Træd ind i mørket og ind i broderiets verden og ind i folks forhold til mad. TEXT & TRÅD er et stort fælles kunstværk, der består af tekster om mad, broderet på genbrugsstofservietter, der så er syet sammen til en laaannnggg patchwork-dug. Tekstilkunstner Karen Marie Dehn og dramatiker Lise Jørgensen, begge med værksteder i Kunstnerfløjen (Annebergparken 35) i Anneberg Kulturpark, står bag projektet. 95 broderister fra hele landet har bidraget til værket.
Som en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET ruller Karen Marie og Lise dugen ud i Brændeladen, Annebergparken 64 C. Hver dag under festivalen fra kl. 11-16 kan du komme og opleve 12,6 meter lyrisk tekstil om vores forhold til mad. Gratis adgang.
Fredag den 16. oktober kl. 14.30-15.30 er dugen underlag til et kagebord i laden. Kaffe og kage mod mindre betaling. Og ja, dugen er beskyttet (-:
Karen Marie Dehn er uddannet håndarbejdslærer, er autodidakt billedkunstner og er ejer af firmaet karenmarie.nu. Hun har igennem mere end 30 år undervist i kreativitet og håndens arbejde med tekstilerne – specialet er frihandsbroderi. Gennem årene har hun skabt et stort antal broderidesign til danske og udenlandske magasiner, afholdt workshops fysisk og digitalt – og hun er ophavskvinde til det digitale fællesskab #broderetkærligheder og har sin egen kanal på YouTube med guides til broderi. Karen Marie er kunstneren bag flere broderede værker bl.a. alterdugen i Hospitalskirken i Anneberg Kulturpark og et broderet frimærke for Postnord.
Lise Jørgensen arbejder bredt med fortællinger – scenekunst, lyd, installationer, tekst. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og fra Københavns Universitet. Lise skriver, instruerer, monterer og producerer større som mindre projekter, og underviser i kreativ skrivning, lyd/podcast, audio-walks, drama og deep reading. Derudover har hun en passion for at lege med rum og installationer og hækle til forskellige objekter.
Udstillingen er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i efterårsferien (uge 42) den 12. - 16. oktober 2026.
Festivalen er støttet af Plan- og landdistriktsstyrelsen, Statens Kunstfond, Odsherred Kommunes Kultur- og brandingpulje og Nordjyllandsfonden.
www.fortaellingernestid.dk
Advertisement
Event venue
Annebergparken 64C, 4500 Nykøbing Sj, Danmark, Annebergparken 64C, 4500 Nykøbing Sj, Danmark, Holbaek, Denmark
Tickets