#StayHappening
Mon Oct 12 2026 at 01:00 pm to 02:00 pm UTC+02:00

Mads Nygaard fortæller

  • Annebergparken 48, 4500 Nykøbing Sj, Danmark · Holbaek
Fort\u00e6llingernes Tid Publisher / Host Fortællingernes Tid
Share
Mads Nygaard fort\u00e6ller
Advertisement
Træd ind i mørket og ind i lyset og i de menneskelige relationer, der giver livet mening, træd ind i kærligheden og hverdagens frydelige øjeblikke.
Som en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET gæster forfatter Mads Nygaard højtlæsningssalen i Plejerskebygningen (Annebergparken 48B) i Anneberg Kulturpark mandag den 12. oktober kl. 13. I en samtale med Simon Vagn Jensen fortæller Mads om essaysamlingen LYSGLIMT (2026) og om romanen DA MIG OG GUD VAR SMÅ (2026).
DA MIG OG GUD VAR SMÅ er en opvækst- og generationsroman om at tackle problemerne i den 'farlige' og uforudsigelige verden ved hjælp af et ganske særligt blik på verden og dens besynderlige indbyggere.
I essaysamlingen LYSGLIMT får du 100 tekster fra Mads Nygaards værksted i Mygdal i Vendsyssel. Herfra går hans verden, og ofte kommer han ikke ret langt, før et menneske på hans vej giver ham lyst til at fortælle vedkommendes historie. Her finder du ikke vrede og angreb. Du møder ikke uforsonlighed og hævntørst. Du møder håb og humor og kærlighed til livet.
Mads Nygaard (f. 1969) er uddannet journalist og debuterede som romanforfatter i 2000. Han er tidligere talsperson for Venligboerne, der vandt Hal Koch-prisen (2015) og var endda nomineret til Nobels Fredspris. Han er også stifter af De Uledsagedes Rejsehold, en forening der står for alt det praktiske, økonomiske og ikke mindst det omsorgsfulde arbejde, det gør det muligt for uledsagede flygtningebørn at blive genforenet med deres familier, når de har fået ret til familiesammenføring. Rejseholdet modtog Benny Andersen-prisen (2020) for dets arbejde.
Mads er også radiovært på Radio IIII’s Nattevagten.
I 2024 modtog Mads Dansk Forfatterforenings Fredspris for sit forfatterskab, der fremmer forståelse for fred og mellemfolkelig forståelse. Privat danner han par med Tine Gøtzsche, og sammen har de skrevet bogen DA JEG MØDTE DIG (2021) om deres første møde og vejen til deres forlovelse. Han er aktuel med essaysamlingen LYSGLIMT (2026) og romanen DA MIG OG GUD VAR SMÅ (2026).
Simon Vagn Jensen (f. 1956) nåede et kvart århundrede som leder på Odsherred Teater, inden han gik på pension. Simon virkede i alle årene, udover ledertjansen, som skuespiller, instruktør, oversætter, projektleder m.v. og fik i øvrigt kulturprisen ‘Det gode liv’ i 2011 for sit virke for teaterlivet i lokalområdet. Han sidder i bestyrelsen for Den Danske Scenekunstskole og er musiker i sin fritid.
I den smukke højtlæsningssal kan du hver dag under festivalen kl. 13-14 møde en ny fortæller. Vær med!
Der er plads til 50 i salen. Billetter koster 50 kr. Følg billetlinket til Place2Book.
Fortællingen er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i efterårsferien (uge 42) den 12.-16. oktober 2026.
Festivalen er støttet af Plan- og landdistriktsstyrelsen, Statens Kunstfond og Odsherred Kommunes Kultur- og brandingpulje.
www.fortaellingernestid.dk
Advertisement

Event venue

Annebergparken 48, 4500 Nykøbing Sj, Danmark, Annebergparken 48, 4500 Nykøbing Sj, Danmark, Holbaek, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Holbaek

Holbaek is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.