#StayHappening
Tue Oct 20 2026 at 05:00 pm to 08:00 pm UTC+02:00

Sauna for Sjælen - Terapeutisk saunagus✨🔥🕊️

  • Himmelbjergvej 11, 8680 ry · Silkeborg
Michelle Eugenia Plinius Publisher / Host Michelle Eugenia Plinius
Share
Sauna for Sj\u00e6len - Terapeutisk saunagus\u2728\ud83d\udd25\ud83d\udd4a\ufe0f
Advertisement
🔥 SAUNA FOR SJÆLEN – TERAPEUTISK SAUNAGUS
Tema: Egenomsorg & grænsesætning
Kom og oplev, hvad der sker, når psykologisk arbejde flytter ud af terapirummet og ind i saunaen og skoven🕊️
Sauna for Sjælen er ikke en almindelig saunagus med lidt psykologi lagt ovenpå. Det er en 3 timers terapeutisk session, hvor saunaen er en del af metoden og faciliteres af mig, Michelle, aut. psykolog, med udgangspunkt i compassionfokuseret terapi, naturterapi og sanseligt psykologisk arbejde.
Jeg bruger varme, kulde, natur, kroppen, æteriske olier, åndedræt og stilhed som aktive dele af det psykologiske arbejde. Du guides gennem psykologiske processer, der kan give anledning til at undersøge det, der rører sig i dig og den måde, du er sammen med dig selv på🤍
Mange af os er gode til at mærke, hvad andre har brug for, tage ansvar, præstere og holde sammen på tingene og samtidig have sværere ved at opdage vores egne behov, sætte grænser eller give os selv den samme omsorg, som vi så let giver andre.
Prisen for at overhøre og tilsidesætte egne behov kan vise sig som en følelse af tomhed eller afsavn, selvkritik, stress og overbelastning. Som følelsen af hele tiden at skulle videre, selvom der egentlig ikke er mere at give af. Som ensomhed eller håbløshed. Eller som en oplevelse af at være kommet langt væk fra det, der egentlig betyder noget.
Saunaen er et kærligt og roligt åndehul, hvor vi giver plads til det hele✨
Du guides gennem 3-4 saunarunder, hvor varme, aromaterapi, åndedræt, guidninger og pauser i naturen er nøje sammensat. Imellem runderne er der plads til stilhed, sansning, kolde gys, elektrolytter og let forplejning🍹🍇
Der er ikke noget, du skal præstere og du behøver ikke kende nogen på forhånd. Mange kommer alene, og du behøver heller ikke dele noget personligt i gruppen, hvis du ikke har lyst🌸
En session med Sauna for Sjælen er for alle - både dig der blot længes efter en rolig og nærværende pause og dig der står med svære livsomstændigheder, som du har behov for at skabe noget klarhed omkring.

🌿 PRAKTISK INFORMATION
📅 Tirsdag d. 20. oktober kl. 17.00 – ca. 20.00
📍 Skovsaunaen hos NAYAhimmelbjerget
Himmelbjergvej 11, 8680 Ry
💰 Pris: 450 kr.
🎟 Booking:
https://system.easypractice.net/overview/psykolog-michelle-plinius
Eventet gennemføres ved minimum 6 deltagere. Ved for få tilmeldinger kan eventet derfor blive aflyst, og du får i så fald din betaling fuldt refunderet.
Ved egen aflysning refunderes billetten ikke, men du er meget velkommen til at give eller sælge din plads til en anden. Giv mig blot besked.

🧺 MEDBRING
🩱 Badetøj
🧖‍♀️ Badekåbe
💦 2 håndklæder
💧 Vandflaske og vand til eget forbrug
🩴 Badetøfler/sandaler
🚿Der er adgang til udebrusere ved skovsaunaen. Toilet findes i hovedhuset lige ved siden af. Du kan med fordel klæde om hjemmefra, hvis det er nemmest for dig.
Spis gerne et almindeligt måltid inden ankomst, og sørg for at være godt hydreret.
Kom gerne 10–15 minutter før start, så du kan nå at lande praktisk og være klar, når vi begynder kl. 17.00✨
Vigtigt: Sauna og kuldebelastning er ikke for alle. Hvis du er gravid, har hjerte-kar-sygdom, tendens til besvimelse eller anden sygdom/tilstand, der kan have betydning for din reaktion på varme eller kulde, så kontakt mig gerne inden booking, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan deltage.
Jeg glæder mig til at åbne døren til skovsaunaen og invitere dig med ind i Sauna for Sjælen 🌿🔥
Kærlige hilsner,
Michelle
Advertisement

Event venue

Himmelbjergvej 11, 8680 ry, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry, Danmark, Silkeborg, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Silkeborg

Knæk Cancer

Wed, 21 Oct at 05:30 pm Hasselvej 15, 8620 Kjellerup, Denmark

Romance og bobler

Wed, 21 Oct at 06:30 pm Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg, Denmark

Silkeborg is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.