Advertisement
Den prisbelønnede forfatter Jesper Wung-Sung har dette forår udgivet den anmelderroste roman: ”Sandøs Rose”.Romanen som bliver kaldt for ”en modig spejling af en dansk klassiker” tager udgangspunkt i én af Danmarks mest læste klassikere: Martin A. Hansens: ”Løgneren” fra 1950.
I ”Sandøs Rose” har Wung-Sung valgt at lade fortælleren og hovedpersonen være den kvindelige part i ”Løgneren”; købmandens dejlige datter Annmari. Annemari er den kvinde, som hele 3 mænd i ”Løgneren” sværmer omkring – og med god grund. Hun er selvstændig, stærk, intelligent og samtidig ung og attraktiv. Samtidig er hun vild og anderledes og hun rummer en stærk nysgerrighed og vilje til at søge lykken og leve sit liv udenfor det lille øsamfund.
Wung-Sung selv har heller ikke kunnet glemme hende for den anderledes og moderne kvindefigur som hun repræsenterer i 1950’erne, og derfor har han nu ladet hende få sin egen stemme.
Kom helt tæt på Jesper Wung-Sung i en interessant og indlevende samtale om hans nye bog: ”Sandøs Rose”.
Om Jesper Wung-Sung:
Jesper Wung-Sung må høre til blandt Danmarks mest produktive forfattere. Forfatterskabet omfatter efterhånden en lang række af novellesamlinger og romaner samt adskillige børne- og ungdomsbøger. Fælles for de mange og forskelligartede bøger er fortælleglæden, en humor og fintfølende realisme. Med et særligt sprogligt gehør og stor indlevelse bringer han læseren tæt på det menneskelige drama, senest i sine to romaner ”Ungdomsforsøg” (2025) om den unge H.C. Andersen og "Kvinde set fra ryggen" (2025) om maleren Vilhelm Hammershøis hustru og muse: Ida Hammershøi.
Obs. Billetter refunderes ikke medmindre betingelserne for arrangementet ændres fra vores side af.
Fotograf: Les Kaner
----
Arrangementet er en del af en serie på 2 arrangementer om Martin A. Hansen.
Den 3. oktober kl. 14 er der litterær lørdag på Øbro Jagtvej Bibliotek m. Bo Tao Michaëlis om Martin A. Hansens liv og forfatterskab.
Billet til dette arrangement kan købes her:
https://billetto.dk/e/litteraer-lordag-martin-a-hansen-v-bo-tao-michaelis-billetter-1890218
Advertisement
Event Venue
Østerbro Bibliotek, Dag Hammarskjölds Allé 19, 2100 København Ø, Dag Hammarskjölds Allé 19, 2100 København Ø, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.









