Advertisement
FOLKETS FESTIVAL 2026 - en fejring af Nordisk folkemusik_________________________________________________________
?️ Dato: Lørdag d. 17. januar 2026
? Tidsplan
Dørene åbner: kl. 13:00
Koncertstart: kl. 16:00
Åben bar: Indtil kl 05:00!
?️ Billetpriser
Standard: 420 kr.
Studerende / Ungdom (under 25 år): 215 kr.
? Mere info: www.folketsfestival.com
_________________________________________________________
Den prisbelønnede trio Dreamers’ Circus vender tilbage som kuratorer af Folkets Festival, når VEGA lørdag den 17. januar 2026 endnu engang danner rammen om en hel dags fejring af nordisk folkemusik i alle dens former. Med afsæt i den levende roots-tradition og blikket rettet mod fremtiden, inviterer festivalen til et mangfoldigt og medrivende program med koncerter, jamsessions, danse og workshops.
Folkets Festival 2026 sætter særligt fokus på nye generationer og grænsesøgende samarbejder og præsenterer nogle af de mest visionære stemmer fra den nordiske folkemusikscene.
VEGA – tidligere kendt som Folkets Hus – blev bygget som mødested for folket, og med Folkets Festival vender huset tilbage til sine rødder. Gennem årtier har VEGA været synonym med populærmusik, men denne dag får folkemusikken pladsen i centrum – som en vital og moderne kunstform med noget på hjerte.Festivalen er en modgift mod forældede forestillinger om, hvad folkemusik er. Den hylder håndværket, æstetikken og fællesskabet og viser en scene i bevægelse – hvor gamle rødder får nye skud.
_________________________________________________________
? Program d. 17/1 2026:
ÁNNÁMÁRET (SÁPMI/FI)
CAROL SUPREME (DK)
DREAMERS’ CIRCUS W/ GUESTS (DK/SE)
FIONIA FOLK BROTHERS (DK)
FLOATING SOFA QUARTET (DK/SE/FI)
FOLKETS FÆLLESKLANG (DK)
KALEJDOSKOP TRIO (SE/NO)
MAIJA KAUHANEN (FI)
NAALJOS LJOM (NO)
THE NORDIC ALEHOUSE SESSIONS - DANCE EDITION! (NO/SE/UK)
PER VERS (DK)
PHØNIX (DK)
RYDVALL/MJELVA/CARR (SE/NO)
SINDRE TRONRUD (NO)
TEITUR (FO)
TUVAS BLODKLUBB (NO)
ÁNNÁMÁRET (SÁPMI/FI)
Samisk joik i et stærkt audiovisuelt univers, hvor tradition møder elektroniske landskaber. En poetisk og kraftfuld koncertoplevelse fra det moderne Sápmi.
CAROL SUPREME (DK)
En nysgerrig trio, der leger sig gennem nordisk folkemusik med energi og spontanitet. Eklektisk, melodisk og fuld af musikalske overraskelser.
DREAMERS’ CIRCUS W/ GUESTS (DK/SE)
Festivalens værter åbner med hemmelige gæster og uforudsigelige møder på tværs af traditioner. En varm og fællesskabende start på årets festival.
FIONIA FOLK BROTHERS (DK)
Fynsk spillemandsenergi med både humor og virtuositet. Dansende, levende og gennemført hyggeligt.
FLOATING SOFA QUARTET (DK/SE/FI)
Fire stærke folkemusikstemmer i et akustisk, poetisk og elegant univers. Nordisk samspil på højt niveau – både følsomt og fremaddrivende.
FOLKETS FÆLLESKLANG (DK)
Fællessang for alle – styret af Nikolaj Busk og den danske vintersangskat. En varm times sang og samvær midt i festivalmylderet.
KALEJDOSKOP TRIO (SE/NO)
Et moderne nordisk strygerlandskab, hvor tradition møder improvisation. Stemningsfuldt, sanseligt og musikalsk nysgerrigt.
MAIJA KAUHANEN (FI)
Prisvindende enkvindes-orkester med kantele, percussion og stærk vokal. Filmisk, rytmisk og helt sit eget univers.
NAALJOS LJOM (NO)
Elektrificeret norsk folkemusik med massiv energi og hypnotisk drive. En rå, rytmisk og kompromisløs liveoplevelse.
THE NORDIC ALEHOUSE SESSIONS – DANCE EDITION! (NO/SE/UK)
Barokksolistene og Mamelukk giver en dansende rejse gennem nordisk musikarv. Barok, folketoner og fest smelter sammen i et sanseligt show.
PER VERS (DK)
Ordets mester og festivalens konferencier – skarp, humoristisk og nærværende. Forventer uventede rim, gode vibes og masser af kærlighed til musikken.
PHØNIX (DK)
Et af Danmarks mest markante folkbands – stærke vokaler og nytænkende grooves. Spiller en GRATIS familiekoncert, hvor alle kan være med.
RYDVALL/MJELVA/CARR (SE/NO)
Tre mestre på nyckelharpa, hardingfele og cittern i tæt, intens dialog. Nordisk tradition formidlet med virtuositet og dyb forankring.
SINDRE TRONRUD (NO)
En af Norges mest spændende unge felemusikere med både kraft og sårbarhed. Moderne tradition, leveret med stort nærvær.
TEITUR (FO)
Færøsk sangpoesi i et nyt univers af elektroniske teksturer og drømmende klang. En intim koncert, der hænger i rummet længe efter sidste tone.
TUVAS BLODKLUBB (NO)
Nordens første rendyrkede folkemusik-natklub lander for allerførste gang i København. Med vært Tuva Syvertsen (Valkyrien Allstars) og et stærkt hold af artister, dansere og DJs. Aftenen byder på danseskole, quiz, liveacts og global folk-energi – en kultklassiker fra Oslo. Et svedigt, inkluderende og festligt univers, hvor folkemusikken folder sig helt ud.
Advertisement
Event Venue
Enghavevej 40, 1674 Copenhagen, Denmark, Enghavevej 40, 1674 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.