Advertisement
Danmark har fået et svinestop!Et stop for etablering af nye svineproduktioner og udvidelse af eksisterende med nye stalde.
Men dermed er problemet med den danske svineproduktion ikke løst. For der produceres stadig 40 millioner svin om året i Danmark.
Derfor inviterer Miljøbevægelsen NOAH til en aften i svinets tegn.
Vi viser den helt nye film Lipstick on a Pig, som stiller skarpt på den europæiske konventionelle svineproduktion.
Efter filmen diskuterer vi strategi fremadrettet: Hvad er næste skridt i bevægelsen væk fra storskala svineproduktion og mod et mere bæredygtigt og retfærdigt landbrug?
Diskussionen sættes i gang med et kort oplæg fra Emil Brix, landbrugspolitisk kampagnemedarbejder i NOAH.
Vi slutter af med en hyggelig omgang vegansk fællesspisning. Fællesspisning er gratis men kræver tilmelding her: https://noah.dk/svinestop-hvad-nu
Om filmen:
Lipstick on a Pig er en dokumentar af den belgiske filmskaber Patrick Destine, som kaster et dybdegående og kritisk blik på den konventionelle svineindustri. Filmen besøger nogle af de regioner i Europa med den højeste koncentration af svin - herunder Bretagne, Flanderen - og som du sikkert har gættet - Danmark.
Filmen viser, at den konventionelle svineindustri ikke kun er et dansk problem. Men noget som borgere på tværs af Europa bliver nødt til at adressere sammen.
Advertisement
Event venue
Sager der Samler, N.J. Fjords Gade 2, bygning D,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets