#StayHappening
Sat Oct 17 2026 at 10:30 am to 01:00 pm UTC+02:00

Bålsamtaler 🔥 Skilsmisse, identitet og ... (For singler, Max 12 deltagere)

  • Allerup Gamle Have · Odense
Therese Lykke Publisher / Host Therese Lykke
Share
B\u00e5lsamtaler \ud83d\udd25 Skilsmisse, identitet og ... (For singler, Max 12 deltagere)
Advertisement
🔥 BÅLSAMTALE OM, NÅR LIVET FORANDRER SIG - Skilsmisse, identitet og det liv, der skal findes på ny
Samme tema som d. 03/10-26 derfor Part 1B
Lørdag d. 17. oktober kl. 10.30–13.00
📍 Allerup Gamle Have
En skilsmisse er ikke bare afslutningen på et parforhold. For mange ændrer der sig samtidig noget i fortællingen om, hvem jeg er, hvordan mit liv ser ud, hvem jeg hører sammen med og hvordan fremtiden nu skal se ud.
Du kan miste en partner og samtidig miste et fælles hjem, tid med dine børn, forestillingen om kernefamilien, en fælles omgangskreds eller identiteten som den ene halvdel af et “os”. Og samtidig skal du måske til at finde dig selv i helt nye roller: som single, aleneforælder, deleforælder – eller bare som Mig på en anden måde end før.
Det er dét, vi skal være nysgerrige på omkring bålet denne formiddag.
Ikke på hvem der gjorde hvad i skilsmissen.
Ikke på skyld.
Og ikke på om du “burde være kommet videre”.
Men på den livsændring, en skilsmisse kan være.
🔥 Hvad har jeg måttet give slip på?
🔥 Hvad har forandret sig i min forståelse af mig selv?
Kunne være nogle af de spørgsmål, som vi skal arbejde med denne formiddag.
For vi mennesker står ikke nødvendigvis det samme sted efter en skilsmisse. Den ene kan allerede have blikket rettet fremad, mens den anden stadig forsøger at forstå det, der skete. Begge bevægelser kan eksistere og forandring behøver ikke ske i samme tempo.
🔥 Sådan foregår Bålsamtalen
Jeg begynder med et kort oplæg til dagens tema. Her sidder vi ikke ved bålet, så husk varmt tøj og noget lunt at sidde på.
Herefter får du tre 2x2-samtaler med tre forskellige mennesker. Til hver samtale får I et refleksionskort, som hjælper jer lidt længere end den almindelige smalltalk.
Du bestemmer selv, om og hvad du vil dele.
Vi giver ikke hinanden råd.
Vi analyserer ikke hinanden.
Og vi skal ikke løse hinandens skilsmisser.
Vi lytter.
Vi er nysgerrige.
Vi spørger lidt mere ind.
Og bliver måske lidt længere i den andens fortælling.
Det er ikke gruppeterapi eller skilsmissebehandling. Det er Bålsamtaler, med plads til refleksion over en livsforandring, som mange mennesker på et tidspunkt står midt i.
📖 Du får noget med hjem 🤩
Alle deltagere får denne formiddag udleveret min lille folder med refleksioner og redskaber om livet under og efter en skilsmisse.
Den handler blandt andet om følelsesmæssige reaktioner, tab og sorg, det nye liv, identitet, forældresamarbejde og om at opdage, hvad der sker med os, når noget vigtigt bliver ramt. Folderen beskriver fx, hvordan reaktioner som forsvar, tilbagetrækning eller optrapning ofte kan være forsøg på at passe på noget betydningsfuldt.
📍 PRAKTISK
Dato: Lørdag d. 17. oktober
Tid: Kl. 10.30–13.00
Kom gerne nogle minutter før. Vi begynder kl. 10.30 sharp og ved eventuelle forsinkelser må I være afklaret med, at vi er startet kl. 10.30. 🙂
Sted: Allerup Gamle Have
Antal: Max. 12 deltagere
Aflyses ved færre end 6 deltagere.
Pris: 60 kr. pr. person
(Prisen er justeret til 60,- da I får en meget brugbar folder med hjem)
Betaling på MobilePay 52 39 00 32.
Din plads er først reserveret, når betalingen er modtaget. Tilmeldingen er bindende, og beløbet refunderes som udgangspunkt ikke ved afbud.
Bliver du forhindret, så send mig meget gerne besked hurtigst muligt. Der kan stå nogen på venteliste, og jeres bålkort og samtalemakkere bliver lavet på forhånd, så et sent afbud påvirker flere end bare én plads.
🧥 HUSK
Vi er ude, og oktober kan have sine helt egne holdninger til vejret 😄
Medbring derfor:
varmt tøj
regntøj efter vejret
noget godt og varmt at sidde på
egne drikkevarer / evt. en termokande
læsebriller, hvis du bruger dem
Børn og kæledyr bliver hjemme denne formiddag.
🚗 SÅDAN FINDER DU BÅLHYTTEN
Parkér på parkeringspladsen ved Allerup Gamle Have og ja, du må gerne køre ned af grusvejen.
Når du står på parkeringspladsen og kigger mod det lille stråtækte hus, skal du gå mod venstre og ned bag legepladsen. Derfra er der kun et kort stykke til bålhytten 🔥
❤️ FORTROLIGHED
Din egen oplevelse fra dagen må du selvfølgelig gerne fortælle om bagefter. Men de andre deltageres personlige historier bliver hos dem, der sad omkring bålet.
Der kan blive taget billeder eller video til Bålsamtalers sociale medier. Hvis du ikke ønsker at være med, siger du bare til.
Deltagelse sker på eget ansvar. Bålsamtaler har ikke en særskilt deltagerforsikring, og vi opholder os udendørs ved levende ild og på ujævnt terræn, så godt fodtøj og almindelig omtanke anbefales.
Har du spørgsmål til, om denne Bålsamtale er noget for dig, så skriv endelig en PB. Jeg vil langt hellere have ét spørgsmål for meget end ét for lidt ❤️
Jeg glæder mig til en formiddag omkring bålet med et tema, som handler om både det, der var – og det menneske og det liv, der skal findes på den anden side. 🔥
Vær opmærksom på dette: Bålsamtaler kræver, at du kan sidde med mennesker, du ikke kender, reflektere over egne erfaringer og mærke dine egne grænser. Hvis du står meget akut eller følelsesmæssigt overvældet i din skilsmisse eller i anden alvorlig livsbegivenhed, kan terapi eller anden professionel støtte være et bedre sted at begynde. Bålsamtaler er refleksion og samtale, ikke behandling.
Varme hilsner fra Therese 🔥
Advertisement

Event venue

Allerup Gamle Have, Klappen 1,Odense, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Odense

Odense is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.