#StayHappening
Fri, 23 Oct, 2026 at 05:00 pm UTC+02:00

Bordfryd: Merete Pryds Helle & Vibe Bredahl. Galleri Anne Aarsland.

  • Frederiksberg Allé 60, 1820 Frederiksberg C, Danmark · Frederiksberg
Anne Aarsland Publisher / Host Anne Aarsland
Share
Bordfryd: Merete Pryds Helle & Vibe Bredahl. Galleri Anne Aarsland.
Advertisement
Vibe Bredahl & Merete Pryds Helle
Udstilling & bogudgivelse
Fernisering fredag d. 23. oktober kl. 17.00 - 19.00
Galleri Anne Aarsland, Frederiksberg Allé 60.
Bordfryd & En Bordfryd
Det er om bordet, at det smukke måltid kan serveres; og det er om bordet, at alt kan gå galt, maden, samtalen, venskabet og ægteskabet.
Bordfryd er både en bogudgivelse og en udstilling. Forfatter Merete Pryds Helle og billedkunstner Vibe Bredahl har sammen skabt En Bordfryd, en lille, sanselig og poetisk bog om bordet, måltidet og alt det, der kan udspille sig omkring det. Samtidig åbner Bredahl udstillingen Bordfryd, hvor der vises værker fra bogen samt nye værker på papir.
I 2023 udgav Pryds Helle og Bredahl bogen En rodløs almanak, en praktisk ubrugelig, men upraktisk fornøjelig gennemgang af årstiderne og vores gang gennem dem. Ligesom de begge er optaget af haven og naturen, er de også optaget af middagsbordet. Med En Bordfryd ønsker de at dele bordets glæder og problemer på en poetisk, upraktisk og skøn måde med læseren. Det er en bog, der skal inspirere til bordfryd og trøste, når alt går galt. Et lille kunstværk, der kan glæde og fornøje, få os til at mærke bordets betydning i vores liv og måske få os til at grine lidt af os selv.
I udstillingen Bordfryd tager Bredahl bordet og dets genstande ganske bogstaveligt. Udover enkelte værker på papir, møder vi et lidt skævt og fornøjeligt udvalg af hverdagens ting; viskestykker, tallerkener, duge og servietter er blevet til kunstværker.
At lade materialer, genstande og spor skifte form og betydning er et gennemgående træk i Bredahls praksis. Hun er optaget af arv, hvordan det forgængelige ikke er afslutning, men spor der kan transformeres. Hun arbejder ofte med det allerede eksisterende, med ting, materialer og spor fra et liv, en historie eller naturen, som gennem kunstnerisk forvandling får mulighed for at fortælle på ny.
Bredahl er især kendt for sine store værker på papir, hvor naturen ikke kun er et motiv, men også fysisk tilstede i værkerne. Hun bor på landet blandt heste, får og grise, og værkerne skabes ofte udendørs. Hun arbejder med plantefarver, hvoraf hun selv fremstiller en del, denne gang med udgangspunkt i naturens køkken, blandt andet rødbede, løgskaller, og gurkemeje. Uld, jord og hår indgår også i og på værkerne og gør naturen til en fysisk del af dem.
Middagsbordet er centralt gennem alle tider og i alle hjem. Det sætter sig spor som opdragende, festlige minder, hverdag og kulturforskelle. Bordfryd undersøger med skønhed og glimt i øjet, hvad bordet og dets genstande fortæller om os. Viskestykket, tallerkenen, rødbedefarven, dugen og servietten er ikke længere bare ting, men bliver bærere af historier, minder og betydning.
Advertisement

Event venue

Frederiksberg Allé 60, 1820 Frederiksberg C, Danmark, Gade Allure, Frederiksberg Allé 60, 1820 Frederiksberg C, Danmark, Frederiksberg, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Frederiksberg

Frederiksberg is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.