Advertisement
Bidstrup Skovene og Skjoldenæsholm Søndag d. 8. november 2026 går turen til Bidstrup Skovene og Skjoldenæsholm
Vi starter fra Parkeringspladsen ved Valborup Skov (Lerbjerg Teletårn), Skrædderhusvej, 4330 Hvalsø kl. 9.30. Vi mødes 9.25.
Vi skal på en skøn 21 km lang vandretur rundt i de smukke Bidstrup Skove. Landskabet er nogen steder stærkt kuperet, og præget af søer, vådområder, moser, overdrev og græsningsenge. Turen går af mindre spor, grusstier og dele af Skjoldjungestien rundt i skovene og ned til det smukke Skjoldenæsholm. Vi skal også forbi Gyldenløvshøj, Sjællands højeste punkt på 125,5 meter.
Tempoet er ca. 5 km. pr. time, og turen forventes at vare i alt 5 timer.
Efter ca. 8 km. holder vi pause i Avnstrup Shelteren, hvor vi spiser vores medbragte madpakker. Her kan der også toiletter hvor der kan tankes vand.
Husk tøj til vejret, drikkevarer og evt. lidt tursnack. Medbring også gerne kaffe/Te til turen.
Har dette din interesse, kan du booke billet via Billetto.
Prisen for turen er 100,- Beløbet refunderes ikke ved afbud. Aflyses turen refunderes 100,- (Billettos billetgebyr refunderes ikke).
Afbud gives på Messenger eller på SMS 22113747.
Med venlig hilsen
Morten Juul Pedersen/Vandresporet
Advertisement
Event venue
4330 Hvalsø, 4330, Hvalsø, Sjælland, Hvalsøvej 379, 4330 Hvalsø, Danmark, Taastrup, Denmark
Tickets