Advertisement
Westside Cowboy har på rekordtid markeret sig som et af de mest hypede nye navne på den britiske indiescene. Med en eksplosiv britanicana-energi, fængende melodier og længselsfulde guitarlyde har de begejstret publikum på tværs af både klubber og festivaler, og nu bringer de dette momentum med til VoxHall.Bandet fra Manchester har allerede spillet udsolgte headliner-turnéer og delt scener med navne som Geese og Black Country, New Road. Samtidig har deres intense koncerter skabt en voksende fanskare og en følelse af, at man er vidne til noget særligt. Det er med andre ord et band i hastig udvikling!
Deres EP So Much Country ‘Till We Get There viser en gruppe med stærk musikalitet og en intuitiv, næsten telepatisk samhørighed. Lyden balancerer det umiddelbare og det eksperimenterende, og resultatet er både dragende og uforudsigeligt.
Når Westside Cowboy rammer Aarhus, kan publikum forvente en intens koncertoplevelse fra et band, der er på vej mod noget rigtig, rigtig stort.
Wyatt
Manchester-baserede Wyatt bevæger sig i et råt og melodisk alt-country-rock-univers, hvor drivende rytmer og ærlige, nærværende tekster går hånd i hånd. Kvartetten har på kort tid etableret sig som en fast del af Manchesters spirende musikscene og har opbygget et stærkt ry som et af Storbritanniens mere interessante nye navne. Selvom Wyatt endnu ikke har udgivet musik officielt, har de allerede spillet sig til fulde sale rundt omkring i Storbritannien. Med en tidløs lyd og deres helt egen musikalske retning er bandet godt på vej til at skabe sig et navn langt uden for hjembyen.
Advertisement
Event venue
VoxHall, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets