Advertisement
KURSUSBESKRIVELSE:På kurset i smykkeformgivning skal vi arbejde med forskellige guldsmedeteknikker som lodning, støbning og visse former for ædelstensfatning. Vi skal også snuse til, hvordan vi kan lave spændende overfladestrukturer og lære, hvordan der laves efterbehandling og finish på smykkerne. Der vil være introduktioner til de forskellige teknikker, og man kan så vælge, hvad man gerne vil fordybe sig i.
Vi arbejder primært i sølv, da det er det metal, der har flest muligheder. Men bronze, messing, kobber og 14 karat guld er også til rådighed. Der vil være mulighed for at købe alle materialer på kurset. Udover metaller vil der være et stort udvalg af ædelsten, ægte perler og halvfabrikata. Man er meget velkommen til at medbringe egne materialer og fx guld- og sølvsmykker fra gemmerne, som måske skal have nyt liv.
Der vil være rige muligheder for både nybegyndere og viderekomne indenfor smykkehåndværket, men som nybegynder vil det være godt at starte med et lille hurtigt loddekursus. Der vil være mange modeller at inspireres af, og det kan også være, at du har lyst til at medbringe fotos/tegninger af ideer, vi skal se, om vi kan virkeliggøre.
Når vi arbejder med guldsmedehåndværket, kommer vi ind imellem til at sidde med ting og processer, der er bittesmå. Så hvis du har lupbriller, luplampe eller lignende, så medbring gerne.
Alt værktøj forefindes på kurset, og der vil være en grundudgift på 100 kr., som dækker brug af diverse ting som sandpapir, gas, savklinger mm. Herudover er materiale-forbruget meget individuelt.
Maks. 8 deltagere
MØDEGANGE:
Lørdag d. 07. Nov. 09:00 - 17:00
Søndag d. 08. Nov. 09:00 - 16:00
PRIS:
Almen: 1.195 kr.
Pensionist i Viborg kommune: 1.105 kr.
Advertisement
Event venue
Industrivej 13, 8800 Viborg, Denmark, Industrivej 13, 8800 Viborg, Danmark, Viborg, Denmark
Tickets