Advertisement
❄️ VINTERRO ❄️Et åndehul midt i december – med Breathwork & Sauna
December kan være en vidunderlig måned. Men også en måned fyldt med planer, forventninger og alt det, vi gerne vil nå.
Midt i det hele inviterer vi dig til at stoppe op. Trække vejret. Mærke varmen. Og give dig selv lov til bare at være.
Vinterro er en aften, hvor vi skruer ned for tempoet og op for nærværet.
Gennem åndedrættets kraft og saunaens varme inviterer vi dig til at give slip på spændinger, finde ro i kroppen og skabe lidt mere plads indeni.
Vi begynder med en guidet breathwork-session, hvor du får mulighed for at komme dybere i kontakt med dig selv, mærke det, der fylder, og måske slippe noget af det, du ikke længere behøver bære.
Herefter holder vi en lille pause med lækre snacks og tid til at lande, inden vi bevæger os videre til saunaen.
Her venter varme, damp og skønne dufte, der vækker sanserne. Vi lader varmen omslutte kroppen, mens du får mulighed for at nyde roen, mærke dig selv og lade oplevelsen fra åndedrættet bundfælde sig.
En sanselig afslutning, hvor du ikke skal andet end at nyde og være til stede.
Du behøver ikke kunne noget særligt, have prøvet breathwork før eller være god til at slappe af. Du skal bare komme, som du er.
En aften uden krav, præstationer eller noget, du skal nå.
Bare åndedræt, varme, velduft, nærvær og tid til dig selv. ❤️
✨ Praktisk information
Medbring:
* Drikkedunk
* Kom i afslappet tøj
* Håndklæder til sauna
* Badetøj hvis du ønsker det (Frivilligt)
* Evt notesbog
Alle kan være med – både dig, der er ny til breathwork, og dig, der allerede kender åndedrættets muligheder.
Giv dig selv et åndehul midt i december. Vi glæder os til at dele aftenen med dig.
Kærlig hilsen
Kate & Anders ❤️
Advertisement
Event venue
Siala, Mulden 50,Lejre, Kobenhavn, Denmark, Taastrup
Tickets