Vild med Demokrati / Valg Warm-up Special

Mon Oct 24 2022 at 05:00 pm to 06:00 pm

INSP | Roskilde

INSP
Publisher/HostINSP
Vild med Demokrati \/ Valg Warm-up Special
Advertisement
Tag del i demokratiet og brug din stemme. Demokrati er noget som angår os alle – og ikke kun forbeholdt politikerne på Christiansborg eller dem med stemmeret. Demokrati er noget vi træner – skal du være med?
Der er trykket på valgknappen og mange af os skal til stemmeboksen den 1. november, men valg handler også om den demokratiske samtale, om at være nysgerrig på andres holdning og inspirere over middagsbordet eller på anden vis bidrage til samtalen om demokratiet.
I et demokrati har alle en stemme. Ikke bare den stemme alle over 18 år kan afgive, når der er valg. Men også den stemme, vi kan tale med. En verbal stemme. Dialog er demokratiets kerne og forudsætning, fordi det ofte er, når vi taler, at vi deltager og bidrager.
Kom og vær med til et ikke partipolitisk valg arrangement, hvor du kan
??møde andre som gerne vil tale valg
??blive klogere på andres perspektiv
??træne dine demokratimuskler
Demokrati Fitness er en mulighed for at stoppe op og give lidt kærlighed til demokratiet. Når vi træner vores demokratiske muskler, kommer vi i god demokratisk form. Det kan eksempelvis være, at man trænger til at blive trænet op til at blive bedre til at lytte. Eller blive bedre til at finde frem til, hvad ens holdning er til et givent emne.
HVAD ER DEMOKRATI FITNESS
Demokrati Fitness foregår ligesom en holdtræning i et fitnesscenter, hvor en træner guider deltagerne igennem en række øvelser. Men i stedet for biceps, lår og baller er det altså demokratimuskler som empatimusklen, lyttemusklen og ikke mindst uenighedsmusklen, der bliver trænet.
Det tager 30 minutter at træne Demokrati Fitness, og som med fysisk træning må det gerne give lidt sved på panden.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

INSP, Køgevej 4 (lige ved Roskilde Station), Roskilde, Denmark

Sharing is Caring: