Vesterbro Beat Dage 2026

Fri, 27 Mar, 2026 at 06:00 pm to Sat, 28 Mar, 2026 at 11:45 pm UTC+01:00

Onkel Dannys Plads 7, 1711 Copenhagen, Denmark | Copenhagen

R\u00e5huset
Publisher/HostRåhuset
Vesterbro Beat Dage 2026
Advertisement
Råhuset kickstarter festivalsæson 2026! Igen i år præsenterer Colossal og Råhuset to dage med håndspillet og retro-klingende musik på to scener.
Vesterbro Beat Dage 2026
Når foråret rammer København, forvandles Onkel Dannys Plads til en pulserende musikalsk mikstur. Vesterbro Beat Dage hylder musikkens evne til at samle og forandre, når fortidens beat-ånd møder lyden af 2026.
Over to dage fyldes Råhuset og Forsamlingshuset med omkring 16 bands fordelt på to scener. Publikum kan glæde sig til et tæt og varieret program med artister inden for – men ikke begrænset til – psych, folk og rock. Her møder retrovibes den moderne undergrund i et levende mix af autenticitet, energi og kærlighed til musikken.
Alle navne er nu offentliggjort, så sæt kryds i kalenderen den 27. og 28. marts 2026, hvor Vesterbro bliver centrum for vores stadigt unge musikfestivaltradition. Den endelige tidsplan offentliggøres op til festivalen.
Vesterbro Beat Dage præsenteres i samarbejde med Colossal.

Program fredag:
LYDSYN (DK)
LYDSYN er en tight spillende rocktrio, dedikeret til en ren analog lydoplevelse, fri for backing tracks, klik, samples, auto-tune, og “alt det andet pis,” som de selv udtrykker det. Power trioen - som har spillet alt fra Ølluminati, Copenhell og ThyLejr Festival til Store Vega og Pumpehuset - består af Uffe Lorenzen (Baby Woodrose, Spids Nøgenhat) på guitar og vokal, Palle Demant (Hjortene/The Sledge) på bas, og Jens Eyde på trommer.
https://www.facebook.com/lydsyn

Decorate Decorate (DK)
Efter 15 års dvale er postpunkbandet Decorate Decorate tilbage med ny musik. Med singlerne A SUN og SURFACE TENSION varsler de albummet CLEAN. Bandet slog igennem i 2007 med deres symfoniske postpunk og spillede bl.a. Roskilde Festival, før karrieren brat sluttede. En udsolgt reunionkoncert på Loppen genantændte gnisten, og nu har bandet – i samarbejde med producer Brian Batz – indspillet deres kommende album i Grapehouse Studio.
https://www.facebook.com/decoratedecoratedk

Mantis (UK)
Wales-baserede Mantis forener tosprogede tekster, spoken word, spaghettiwestern og hjemstavns-folk i deres psykedeliske rockunivers. Deres dynamisk og filmiske musik er formet af - og afspejler - det vidtstrakte landskab, der omgiver dem. Mantis er kendt som et hypnotisk liveband, der med grænsebrydende og omsluttende koncerter har ladet deres lyd give genlyd i hele Wales – og langt ud over landets grænser.
https://www.facebook.com/p/Mantis-100082290872117/

The Great Park (UK)
Bag kunstnernavnet The Great Park finder man den engelske sangskriver Stephen Burch. Hans fortællende sange er præget af både irske landskaber og Berlins gader. Temaerne kredser om rejser, forfølgelse og søgen efter et hjem. Burch har turneret bredt i Europa, udgivet over 30 album på sit eget label Woodland Recordings og bidraget med musik til film og teater. Han holder af rum med ekko, togrejser, sporvogne og piger på cykler.
https://www.instagram.com/thegreatpark

Rome Is Not a Town (SE)
Rome Is Not A Town fra Göteborg debuterede i 2015 med singlen Stupid og har siden udgivet flere EP’er samt debutalbummet It’s a Dare (2017), der cementerede dem som en af de mest markante stemmer på den svenske indierockscene. Live eksploderer musikken og river publikum med fra første tone. Med en kraftfuld, magnetisk energi overtager bandet rummet og slipper det ikke igen. Det nye album Echoes of Love (2026) markerer et tydeligt og selvsikkert skridt fremad: stadig intenst og kompromisløst som altid, men nu med en skarpere kant og en større alvor.
https://www.facebook.com/romeisnotatown

The Riven (SE)
Den højtflyvende powerrock-kvintet The Riven fra Stockholm trækker deres musikalske inspiration fra et bredt spektrum af rock- og hardrock-genrer. Med tekster, der spænder fra hverdagens temaer til fantasifulde fortællinger, og en lyd, der leder tankerne tilbage til slut-70’erne og start-80’ernes hardrock, har bandet skabt deres egen vej – på deres egne præmisser.
Gruppen har for nylig udgivet deres tredje studiealbum “Visions of Tomorrow” via Dying Victims Records og er nu klar til at tage albummet med ud på landevejen i 2025 og 2026.
https://www.facebook.com/TheRivenMusic

Ti Nu Stille (DK)
I Thomas Stardust Leth Rasmussens tekster mødes et kor af stemmer, der kævler indbyrdes om alt – fra hverdagens frustrerende bagateller til livets største eksistentielle spørgsmål. Live fabulerer han over teksterne med lige dele desperation og humor. Mens Kim Bülow Bonfils skaber et rum af elektroniske lyde omkring ordene. Sammen gennemtrawler de hele det menneskelige følelsesregister – fra det urkomiske til det hjerteskærende. Du har med garanti aldrig hørt noget lignende!
https://www.facebook.com/tinustille

Program lørdag:
DØDSEGO (NO)
DØDSEGO er lyden af kaos og kontrol i harmoni. Med en dynamisk blanding af progrock, psykedelika og punk, inspireret af bands som Motorpsycho, King Gizzard & the Lizard Wizard og Pink Floyd, skaber det syvhovedede Osloband en sonisk verden, der udfordrer sanserne. Med drivende rytmer, svævende fuzzguitarer og en saxofonist, der tilfører både galskab og dybde, opstår et lydbillede, der er lige så uforudsigeligt, som det er fortryllende.
https://www.facebook.com/dodsegoband

NATSKYGGE (DK)
NATSKYGGE har i Juni 2025 udsendt Echo Dreams (chapter 1), bestående af tre numre, og der er meget mere på vej! Den samlede udgivelse udsendes i 2026. Echo Dreams bliver dermed det tredje album fra bandet, som er tilknyttet pladeselskabet Kozmik Artifactz. NATSKYGGE blev til i Esbjerg i 2018, hvorefter debutpladen udkom i 2020. NATSKYGGE har efter mange timer i øvelokalet konsolideret sig som en trio. De nye numre er selvfølgelig og sædvanligvis optaget live i studiet, denne gang hos L2Recording ved Peter Østergaard, (GRUSOM, De Forbandede).
https://www.facebook.com/natskygge.band

Skyjoggers (FI)
Skyjoggers er en space rock-trio fra Tampere i Findland, der blander stoner- og progressiv rock med psykedelika og skaber en unik, moderne lyd. Siden 2017 har de udgivet fire albums og opbygget et ry for energiske liveoptrædener. Efter deres seneste album 37 Steps ’til Sunlight turnerede de Europa i 2023 og har spillet på Finlands største psykedeliske festivaler samt som support for Ufomammut.
https://www.facebook.com/Skyjoggers

Suzan Köcher’s Suprafon (DE)
Suzan Köcher’s Suprafon blander psykedelika, dream pop, krautrock, disco, 60’er-referencer og filmisk americana til et hypnotisk univers, der har bragt dem på bl.a. SXSW og WDR Rockpalast. Det nye album In These Dying Times (2024) spejler en verden i uro og kredser om sårbarhed, styrke, frygt og selvopdagelse. Et modent, drømmende og dybt personligt værk fra en kunstner, der tør vise sine revner.
https://www.facebook.com/suzankoecher

The Foreign Resort (DK)
Den københavnske trio leverer en eksplosiv blanding af post-punk og mørk new wave, hvor rumklangsfyldte guitarer, energisk bas og kraftfulde trommer møder intense vokaler. Råt, atmosfærisk og dragende. Bandet har spillet over 600 koncerter på både europæiske og nordamerikanske scener, inkl. festivaler som SXSW, Iceland Airwaves og Wave Gotik Treffen, og har delt scene med bl.a. Cold Cave, The Soft Moon og Slowdive.
https://www.facebook.com/theforeignresort

The Tremolo Beer Gut (DK)
Glæd jer til det sorte får på den internationale surf rock scene! Efter mere end 25 år og over 1000 shows over hele verden fordelt mellem bandets medlemmer er The Tremolo Beer Gut stadig højaktuelle. I år udkommer deres niende album med arbejdstitlen “Ask Not What The Tremolo Beer Gut Can Do For You …”, som byder på bandets signaturlyd - en hårdtslående, erotisk, mørk og cinematisk surf rock.
https://www.facebook.com/thetremolobeergut

Nepal Death (SE)
Nepal Death er et svensk psykedelisk rockkollektiv, der bevæger sig i krydsfeltet mellem krautrockens gentagende drive og tung, mørk 70’er-psych. De er inspireret af The Hippie Trail, Kathmandu 1972 og mødet mellem spirituel søgen og rå kraft - og deres koncerter er som et rituelt fællesskab drevet af trance, repetitive strukturer og ekstase. Det er fysisk, intenst og kompromisløst. Et sted mellem koncert og ceremoni. Forvent distortion, sved og hengivelse.
https://www.facebook.com/nepaldeath

Sårbar (DK)
Den københavnske rockkvintet Sårbar spiller mørk, melodisk rock med masser af distortion, larm og feedback. Det er dog aldrig på bekostning af sangen, og omkvædet er altid til at få øre på. Teksterne er på modersmålet og omhandler typisk tilværelsens mange tvivlsomme skygger. Sårbar er ingen dans på roser, men man kan sagtens danse til deres musik alligevel.
https://www.facebook.com/saarbarpostpunk

Billetinfo
Vi sælger kun dagsbilletter.
Dagsbillet: 200kr. (+ gebyr)
Køb af billet i døren (hvis der ikke er udsolgt i forsalg): 280kr.
Fredag åbner dørene kl. 17:30 og musikken starter kl. 18:00
Lørdag åbner dørene kl. 17:00 og musikken starter kl. 17:30
Advertisement

Event Venue

Onkel Dannys Plads 7, 1711 Copenhagen, Denmark, Onkel Dannys Plads 7, 1711 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark

Tickets

Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you:

More Events in Copenhagen

Fredagscaf\u00e9 for medlemmer af Socialdemokratiet i K\u00f8benhavn
Fri, 27 Mar at 03:30 pm Fredagscafé for medlemmer af Socialdemokratiet i København

Geislersgade 17, 2300

*N\u00d8RREBRO LIB*Welcome to DK:Danish language-usefu phrases incl. networking #202
Fri, 27 Mar at 05:00 pm *NØRREBRO LIB*Welcome to DK:Danish language-usefu phrases incl. networking #202

Nørrebrohallen og Nørrebro Bibliotek

Strik og Drik
Fri, 27 Mar at 05:00 pm Strik og Drik

Universitetsparken 13, 2100 Copenhagen, Denmark

Conversation in Dance! Kurdish Folk Dance with Bybi
Fri, 27 Mar at 05:30 pm Conversation in Dance! Kurdish Folk Dance with Bybi

Maskinhallen

Mahamad Habane - H\u00d8JPANDET 2026
Fri, 27 Mar at 06:30 pm Mahamad Habane - HØJPANDET 2026

Bremen Teater

Funky Friday p\u00e5 Cafe Sundet
Fri, 27 Mar at 06:30 pm Funky Friday på Cafe Sundet

Cafe Sundet

La finesse de la tarte Normande - Copenhagen
Fri, 27 Mar at 06:30 pm La finesse de la tarte Normande - Copenhagen

Zoku Copenhagen

Ap\u00e9ro, venlige \/ professionelle m\u00f8der i K\u00f8benhavn
Fri, 27 Mar at 07:00 pm Apéro, venlige / professionelle møder i København

Copenhagen

ozzy [Support: Bonfi] - VEGA - F\u00e5 billetter
Fri, 27 Mar at 07:00 pm ozzy [Support: Bonfi] - VEGA - Få billetter

VEGA

Asm\u00e2a Hamzaoui & Bnat Timbouktou (MA)
Fri, 27 Mar at 07:00 pm Asmâa Hamzaoui & Bnat Timbouktou (MA)

Sankt Johannes Kirke, Nørrebro, København

Copenhagen is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Copenhagen Events