Advertisement
JULEKONCERT.Denne eftermiddag inviterer Veronica Mortensen indenfor til en stemningsfuld julekoncert, hvor nogle af julens smukkeste melodier får nyt liv i et varmt og nærværende univers. Med sans for den gode fortolkning sætter hun sit personlige aftryk på hvert nummer, og undervejs kan der også snige sig enkelte sange fra hendes eget katalog ind.
Med sig på scenen har hun Henrik Gunde på klaver og Jesper Bodilsen på bas, begge medvirkende på hendes seneste album Serenity. Sammen udgør de en trio præget af lydhørhed, intimitet og overskud.
Veronica Mortensen er en af de mest markante skikkelser på den danske jazzscene, kendt for sin sjælfulde tilgang til nordisk jazz og sine lyrisk stærke kompositioner. Med seks anmelderroste albums og talrige koncerter i ind- og udland, herunder samarbejder med DR Big Band og Aarhus Jazz Orchestra, er hun et etableret navn i jazzens verden. Hendes seneste udgivelse har fået anmelderne til at fremhæve hende som “en af Danmarks absolut stærkeste jazzsangerinder”.
Mød hende til en eftermiddag, hvor jazzen leveres med varme, integritet og noget på hjerte.
LineUp:
Veronica Mortensen • vokal
Henrik Gunde • klaver
Jesper Bodilisen • bas
Advertisement
Event venue
Musikhus Elværket, Gasværksvej 9, 4300 Holbæk, Denmark, Gasværksvej 9, 4300 Holbæk, Danmark, Holbaek, Denmark
Tickets