Advertisement
UndergangPilrådden dødsmetal fra København, boblende i toppen af den internationale dødsmetalkloak og nu endelig tilbage i Aarhus. For første gang siden 2020 indtager Undergang igen VoxHall.
Aktive siden 2008 og med fem fuldlængdealbum i bagkataloget har Undergang etableret sig som et af de mest prominente danske dødsmetalbands på den internationale scene. Bandet har turneret adskillige gange i Europa, Nordamerika, Australien og Japan og skrev i 2017 et lille stykke dansk metalhistorie som det første danske dødsmetalband til at spille live på Go’ morgen Danmark.
Undergang er kendt for deres kompromisløse, rå og gennemført rådne dødsmetal, og koncerter på dansk grund hører ikke til hverdagens kost. Gå ikke glip af en sjælden koncert i det jyske!
Malformed
Finske Malformed er blandt de nyere og mest aktive navne fra den nye generation af dødsmetalbands i Finland.
Siden starten i 2022 har bandet udgivet to EP’er og debutalbummet Confinement of Flesh fra 2025. Malformed har allerede turneret flere gange i Europa og opbygget et stærkt ry med deres energifyldte blanding af brutal og teknisk dødsmetal og et intenst, velspillende liveshow.
Malformed udgives på det danske dødsmetalselskab Extremely Rotten Productions og kommer til Aarhus med deres andet fuldlængdealbum, The Invocation. Koncerten bliver én af blot to eksklusive danske koncerter i forbindelse med det nye album, som denne weekend for første gang vil være tilgængeligt direkte fra bandet.
Advertisement
Event venue
VoxHall, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets