Advertisement
Prisvindende komponist og pianist Jens B. Christiansen aka Rumpistol drager i februar 2027 på turné med ny kvintet og musik fra den anmelderroste klavertrilogi After The Flood, Isola og Going Inside.Med klavertrilogien, udgivet mellem 2020 og 2023, tog Rumpistol et markant kunstnerisk spring. Hvor han gennem mere end 20 år har været kendt som en markant stemme på den elektroniske scene og som medstifter af Kalaha, placerede trilogien ham i et nyt musikalsk landskab mellem neoklassisk, ambient og jazz.
Albummene After The Flood, Isola og Going Inside blev både et kunstnerisk og publikumsmæssigt gennembrud. Musikken fandt vej til nye lyttere og blev taget i fast rotation på P8 Jazz, mens internationale profiler som BBC-vært Gilles Peterson fremhævede udgivelserne som “fantastisk og værd at lede efter”.
Trilogien udsprang af et personligt burn-out-forløb, hvor Christiansen fandt tilbage til musikken gennem klaveret. Resultatet er et nærværende og meditativt lydunivers, hvor organiske kompositioner og improvisation smelter sammen.
På turnée præsenteres musikken i nye livefortolkninger med en ny kvintet bestående af:
Jens B. Christiansen – klaver & synths
Maria Jagd – violin & bratsch
Sven Dam Meinild – saxofon & blæseinstrumenter
Frederik Bülow – trommer & percussion
Nicolai Land Hansen – kontrabas
Koncerterne bliver en sanselig rejse gennem Rumpistols klavertrilogi – i krydsfeltet mellem ambient electronica, sfærisk jazz og neoklassiske stemninger. En liveoplevelse for publikum med forkærlighed for både fordybelse og stærke melodiske landskaber – perfekt for fans af navne som Nils Frahm, Yann Tiersen og Max Richter.
Om Toner I Ro
Toner I Ro er et unikt koncertformat, du kan opleve i Gjethuset. Vi inviterer dig til en intim og sanselig lytteoplevelse, hvor kroppen synker til ro, og musikken omfavner dig. Koncerten foregår liggende eller siddende, så medbring gerne egen yogamåtte og pude, så du kan ligge behageligt. Toner | Ro er et samarbejde, som vi kuraterer sammen med lokal musiker Juan Pino.
Praktisk
Dørene åbner kl. 18:00
Koncerten starter kl. 19:00
Alle tider er vejledende
Koncerten foregår liggende/siddende så medbring geme yogamåtte, madras og pude, så du kan ligge behageligt og lade musikken være i fokus.
Advertisement
Event venue
Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk, Denmark, Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk, Danmark, Frederikssund, Denmark
Tickets