Advertisement
Oplev Tomas Høffding Live Solo i Skråens Lounge den 7. oktober 🎵Du kender ham måske allerede? WhoMadeWho’s egen falset-ekvilibrist og hårdt swingende discobassist Tomas Høffding er sprunget ud som solist på dansk.
“Man må konstatere, at han har ramt en lyd og tone, der gør ham til en ener på den danske musikscene lige nu”
Efter endnu 2 udsolgte koncerter i marts 2025 på Hotel Cecil med fuldt band, er Tomas nu ude og spille mindre shows alene med hans guitar, hans sange og hans elektroniske dimser 🎸
Tomas Høffdings solo-shows har allerede opnået kultstatus. I små, intime rammer, og i 100% øjenhøjde med det publikum han kærligt er ved at bygge op. Høffding veksler mellem næsten grænseoverskridende tætte momenter med lavmælt guitar og sang, over uforudsigelige og improviserede lydskulpturer med vokal-loops, klokkespil og synths galore, til afstikkere ind i klubland, hvor Tomas også hører hjemme. Sommetider det hele på en gang, og aldrig rigtig det samme to aftener i træk. Tomas er meget optaget af at snakke om livet, og det bliver der også tit tid til ind imellem numrene
Tomas Høffding er sangskriver, sanger og bassist i det internationale succesorkester WhoMadeWho. Måske kan du også huske sangen "Driving Miss Mia" med hans første band Garbo? Eller hans samarbejde med multikunstneren Lydmor og P6 hittene "Things We Do For Love" og "Daybreaker”?
Med et musikerliv præget af massive udlandsturneer og kæmpe fester har han med årene følt sig kaldet til at skabe sange ved siden af WhoMadeWho – sange som har fokus på det nære, intime og personlige.
Ud af det kommer hans solokarriere på dansk. Musikken trækker naturligt på hans oplevelser i klubland, men lyden er mere organisk og intim end vi er vant til fra Tomas Høffdings side.
Tomas Høffding siger:
“Jeg har aldrig før oplevet en så hjertelig feedback på min musik før. Mine sange har allerede været spillet til både fødsler og begravelser, og jeg glæder mig som et lille barn hver gang jeg skal ud og mærke sangene i samspil med mit fantastiske publikum".
Billetsalg i Salling (Aalborg), Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15.00-17.00) samt på skraaen.dk 🎫
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Skråen, Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg, Danmark, Aalborg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.





