Advertisement
Mød keramiker Thora Finnsdottir og tekstildesigner og forsker i bæredygtighed og design Anne Louise Bang til en talk om muligheder og nye tilgange til genbrug af restaffald fra industrien.Thora Finnsdottir er netop begyndt projektet GenForm, hvor hun går et spadestik dybere i undersøgelserne af både det tekniske og æstetiske potentiale i sanitetsaffald som materiale til ny keramisk produktion. Et projekt der involverer samarbejde med DTU Sustain, entreprenørvirksomheden Tscherning, arkitektfirmaet Henning Larsen og Designmuseum Danmark.
Anne Louise Bangs forskning er praksisbaseret og eksperimenterende og en stor del af hendes arbejde omhandler genbrug af restmaterialer. Med udgangspunkt i det tekstile åbner Anne Louise op for spændende samarbejder på tværs af sit felt og inddrager gerne restprodukter fra andre industrier i nye innovative løsning.
Efterfølgende åbnes op for en debat mellem de to om dagens tematik: Hvad sker der, når man ser restaffald som et potentielt nyt materiale og begynder at undersøge og ”lytte til materialet” i stedet for blot at skaffe sig af med det? Hvordan kan man som kunstner indgå i et samarbejde med industri og forskning og derigennem udvide sit kunstneriske felt, skabe nye muligheder og opnå nye æstetiske udtryk?
Arrangementet er en del af projektet GenJord – Bæredygtig keramisk praksis, som er initieret af Århus Kunstakademi.
Alle er velkommen, og der er fri entre.
Tid: Tirsdag den 10. november 2026 kl. 13-15
Sted: Godsbanen / Kedlen, Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus C
Foto: Thora Finnsdottir
Advertisement
Event venue
Godsbanen, Karen Wegeners Gade 8,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets