Advertisement
Hvordan har Martin Luthers teologi været med til at forme vores forståelse af køn, kønsroller og kvinders plads i kristendommen?
Bachelorprojekt undersøger kønsdiskurser hos Luther og tager udgangspunkt i, hvordan Luther i sine Genesisforelæsninger (1535–1545) fremstiller forholdet mellem mand og kvinde, og hvordan hans fortolkning af menneskets skabelse og gudbilledlighed (imago Dei) kan være med til at etablere og legitimere bestemte kønshierarkier.
Gennem feministisk teologi, Judith Butlers kønsteori og Laclau og Mouffes diskursteori udfordres den traditionelle lutherske forståelse af køn. Og dermed rejser spørgsmålet sig: Er dele af Luthers teologi stadig tidssvarende? Eller risikerer vi ved fortsat at fastholde dem at reproducere kønsdiskurser, som begrænser vores forståelse af køn, ligestilling og menneskelig ligeværdighed?
Aftenens foredragsholder:
Karen er kandidatstuderende i teologi ved Aarhus Universitet og har i seks år været formand for et menighedsråd i Aarhus Nord. Hun har været instruktor i Det Nye Testamente og korrekturlæser på den første nytestamentlige græsk-dansk ordbog. Sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Sorbonne i Paris har hun netop søgt Carlsbergfondet om støtte til et tværfagligt forskningsprojekt. Her vil hendes ph.d.-projekt undersøge Lukasevangeliet i et kønsteoretisk og feministisk perspektiv og kombinere klassisk bibeleksegese med nyere computationelle metoder.
_______________________________________________
En aften uden bedømmelse, kun fortælling.
Har du brugt måneder – eller år – på et bachelorprojekt eller speciale?
Talens åbenhed er stedet, hvor du får lov at fortælle om det på en helt anden måde, end du gjorde ved eksamensbordet. Ingen censor, ingen karakter – bare dig og dit projekt formidlet måske på en helt anden måde, foran et rum fuldt af nysgerrige mennesker, der har lyst til at tænke med.
Om det er mediefag, samfundsfag, jura eller biologi, og om du vil vise en film, spille musik eller andet som en del af din formidling – UngK giver dig muligheden for at formidle dit projekt i en afslappet og tryg ramme. Hver gang møder vi en ny studerende, et nyt emne, og en åben samtale bagefter.
Praktisk info:
Eventet er gratis
Advertisement
Event venue
Nørre Alle 23K, 8000 Aarhus, Denmark, Nørre Allé 23K, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Conferences in ArhusEducation in ArhusBible-study in ArhusPublic-speaking in ArhusEntertainment in Arhus