Advertisement
Svart Ridå har på få år etableret sig som et af de markante navne på den nye bølge af svensk indierock. Med en eksplosiv lyd, umiddelbare omkvæd og kompromisløse liveoptrædener har bandet siden debuten i 2022 opbygget en stadig større følgerskare. Det gælder også den danske fanbase, som konstant vokser.
Siden 2022 har Svart Ridå udgivet to studiealbum, vundet GAFFA-prisen tre gange, optrådt i Musikhjälpen og fortolket Kents ’Om du var här’ i Spotifys ’Singles’-serie. På bandets tredje studiealbum skruer de op for både støj og tyngde, mens de holder fast i de fængende omkvæd, der er blevet en del af deres lyd. Singlen ‘Gränsen till undergång’ er skrevet ud af frustration over en verden, hvor privilegerede mennesker let lukker øjnene for krig, utryghed og mennesker, der ikke bliver accepteret for dem, de er.
Nu tager de den nye musik med på turné, og til foråret rammer de Danmark, når VoxHall og PHONO sammen præsenterer de svenske indierockere på PHONO.
Advertisement
Event venue
PHONO, Mejlgade 53, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets