Advertisement
SUSPEKT KOMMER TIL FORUM HORSENSI foråret 2027 vender Emil Simonsen, Andreas Bai Duelund og Rune Rask tilbage til landevejen – og turen går forbi FORUM HORSENS, når Suspekt indtager Horsens med deres nye 9 LIV-turné.
SUSPEKT
Suspekt behøver ikke længere den store introduktion. Det, der begyndte i Albertslund for mere end 25 år siden, er siden blevet en del af dansk populærkultur – på Suspekts helt egne præmisser.
De har stået midt i Parken foran 46.283 mennesker. De har sat ild til landets største scener, sendt album efter album direkte til tops og gennem mere end to årtier flyttet grænserne for, hvor stor dansk hiphop kan blive.
Og i fredags brød Albertslund-trioen lydmuren, da de uden varsel udgav singlerne ’9 Liv’ og ’Don Duggi The Drifter’ som startskuddet til deres næste – og niende – album i rækken.
Multi-singlen ’9 Liv’ er startskuddet til en ny Suspekt-epoke og samtidig titlen på vores kommende album. Vi glæder os helt vildt til at præsentere en masse ny musik frem mod udgivelsen af vores niende livsværk. De næste par år bliver magiske.
– Suspekt
___________________
BILLETSALG + PRESALE
🎟️ OFFICIELT BILLETSALG
Torsdag 1. oktober kl. 10.00 via horsensandfriends.dk og ticketmaster.dk
Kørestolsbilletter kan købes online via ticketmaster.dk
🔐🎟️ FRIENDS PRESALE
Tirsdag d. 30. september kl.10.00 - kun for nyhedsbrevsmodtagere
SKRIV DIG OP HER:
https://horsensandfriends.dk/nyhedsbrev
___________________
BILLETPRISER
Ståplads: 470 kr.
Siddeplads: 470 kr.
Kørestol: 470 kr.
Billetgebyr: 40 kr. pr. billet
Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
Der kan max. købes 8 billetter pr. ordre.
Handicapbilletter skal købes ved at ringe til Ticketmaster på 38481633.
❌ Aldersbegrænsning: 14 år
Der er følgende begrænsninger for adgang til koncerten af sikkerhedsmæssige årsager:
Er du under 14 år, skal du være i følge med en voksen over 18 år, og du skal kunne fremvise gyldig dokumentation for din alder.
Vi accepterer følgende ID/dokumentation:
• AltID – legitimationskort eller aldersbevis
• e-Boks ID / Aldersbevis i e-Boks-appen
• Kørekort-appen
• Digitalt sundhedskort
• Gyldigt fysisk billed-ID med fødselsdato, fx pas eller kørekort
___________________
SUSPEKT TIL HORSENS I 2027
Suspekt skal tilbage til de byer, haller og mennesker, der gennem mere end 25 år har været med til at gøre tre drenge fra Albertslund til en af de tungeste institutioner i dansk musik.
Ikke for at gøre det mindre – men for at komme tættere på hinanden igen.
Derfor vender trioen i foråret 2027 tilbage til landevejen – og FORUM HORSENS bliver rammen om koncerten i Horsens.
Da vi indtog Parken, fik vi hele Danmark til at komme til os. Nu har vi lyst til at gøre det omvendte. Vi skal ud til folk igen, rundt i vores lækre land og se hinanden i øjnene i lokale haller, der i forvejen er kendte for at skabe et særligt fællesskab. Det er dér, vi kommer fra, og det er stadig dér, vi samler nogle af vores stærkeste minder op.
– Suspekt
FRA PARKEN TIL FORUM HORSENS
Den dag i september 2023, da Suspekt trådte ind på den legendariske plæne, var det kulminationen på en rejse, der begyndte langt fra et nationalstadion. 46.283 mennesker samledes til det, trioen selv kaldte en landskamp, og aftenen blev mødt med topanmeldelser på tværs af danske medier.
Men Parken handlede aldrig kun om Suspekt. Allerede dengang beskrev trioen ambitionen om at “samle hele nationen i en fest for fællesskab”. Musikken skulle være lejrbålet i midten og samle mennesker på tværs af generationer, baggrunde og forskelle.
Den tanke har altid været et grundprincip for Suspekt, og det er selvsamme tanke, der nu driver det næste kapitel.
For første gang siden Parken bliver det igen muligt at opleve Suspekt på deres egne scener, i deres eget univers og på en turné skabt af dem selv – og i 2027 kommer turen til FORUM HORSENS.
Advertisement
Event venue
Forum Horsens, Langmarksvej 53,Horsens, Denmark
Tickets