Advertisement
Fra kamp til sejr – og fra gåsehud til jubel. DR Symfoniorkestret og gæster vækker lyden af sportens største øjeblikke til live i en storslået koncert med ikoniske OL-fanfarer, filmhits og legendariske sejrshymner i Koncertsalen – bl.a. We Are The Champions, You’ll Never Walk Alone og For Evigt. Værter: Tina Müller og Henrik Liniger.Tiden står stille, og hele verden holder vejret, når sportens store øjeblikke udspiller sig – både i virkeligheden, på det store filmlærred og på tv-skærmen.
Sportens verden er fuld af drama, kamp og store følelser – og det samme er musikken, som knytter sig til den. Med Sports in Symphony vækker DR Sporten og DR Symfoniorkestret sportens stærkeste soundtracks til live i Koncertsalen – med musik, vi forbinder med både sejre, tårer, stolthed, fællesskab og historiske præstationer.
På scenen er over 100 medvirkende musikere og sangere fra DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret og to af Danmarks kendteste sportsværter, Tina Müller og Henrik Liniger, som sætter ord på nogle af de store oplevelser og øjeblikke, som de – og vi – aldrig glemmer.
Glæd dig til en storslået koncertoplevelse i Koncertsalen med nogle af de mest ikoniske toner fra sportens verden, bl.a. John Williams’ olympiske fanfare, Vangelis’ Chariots of Fire og temaet fra Rocky. På programmet er også Freddie Mercurys Barcelona, temaet fra Sportslørdag, toner fra UEFA Champions League, You’ll Never Walk Alone og selvfølgelig Queens udødelige We Are The Champions.
Aftenens solist er sopranen Yana Kleyn, som bl.a. har været kåret som Årets Operatalent på Copenhagen Opera Festival.
Det bliver en aften fuld af nostalgi, energi og store følelser – en musikalsk hyldest til sportens største øjeblikke og til den lyd, der får sejrene og fællesskabet omkring sporten til at vokse sig endnu større.
Advertisement
Event Venue
Ørestads Boulevard 13, 2300 Copenhagen, Denmark, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











