#StayHappening
Fri, 12 Feb, 2027 at 06:30 pm to Fri, 19 Feb, 2027 at 05:15 pm UTC+01:00

Sortemis

  • Kongensgade 111, 7000 Fredericia, Denmark · Fredericia
Teater Malstr\u00f8m Publisher / Host Teater Malstrøm
Share
Sortemis
Advertisement
𝙎𝙊𝙍𝙏𝙀𝙈𝙄𝙎
“Katte er dårlige vejvisere – de går kun deres egne veje.”
De fleste siger, at det bringer uheld, hvis en sort kat løber over vejen foran dig.
Men hvad nu, hvis den samme sorte kat er den eneste, der kan vise vejen til en verden fuld af magiske væsner – og måske redde en, der er forsvundet?
Kaya og Storm er søskende. Storm er den ældste – og hele Danmarks største teenage-popstjerne. Men for fem dage siden forsvandt Storm sporløst. Politiet har ledt overalt, men ingen ved, hvor Storm er.
Kaya vil hjælpe med at lede, men de voksne siger nej. Hun er alt for lille.
Heldigvis er familiens gamle kat, Sortemis, ikke helt almindelig.
Sortemis ved nemlig noget om Storms forsvinden. Meget mere, end den lader som om. Kaya overtaler den modvillige kat til at vise hende vejen, pakker sin rygsæk og drager ud på et eventyr. Sortemis er dog langt mindre begejstret – for eventyret begynder med noget af det værste, en kat kan forestille sig:
En kattesele.
Sammen følger de Tryggevælde Å, hvor den gamle danske folketro stadig lever. Her møder de alfer, marer, åmænd og andre mystiske væsner. Elverkongen, som ikke stoler på mennesker. Mosekonen, der brygger så dampen står op fra mosen. Og til sidst den listige Nøkke, som kan opfylde dine største ønsker … hvis du tør betale prisen.
Kan Kaya redde Storm, før det er for sent? Og hvem viser sig egentlig at være den snedigste – den gamle, sorte kat, der kender alle folketroens hemmeligheder, eller den lille pige med det største mod?
Sortemis er en magisk familieforestilling fyldt med eventyr, humor og spænding. En fortælling om den danske folketro, som generationer har fortalt videre ved bålet og omkring køkkenbordet. Om vætter, lygtemænd og mystiske skabninger, der gemmer sig lige på den anden side af det, vi kender.
Tag med Kaya og Sortemis på et uforglemmeligt eventyr i vinterferien – uge 7, 2027.
Sortemis spilles med en pause og henvender sig til hele familien. Vi anbefaler forestillingen til børn fra 5 år.
Advertisement

Event venue

Kongensgade 111, 7000 Fredericia, Denmark, Kongensgade 111, 7000 Fredericia, Danmark, Fredericia, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Fredericia

Fredericia is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.