Advertisement
En workshop om tidligere liv, kanalisering og de evner, der måske gemmer sig i sjælens arkiv.Hvad nu, hvis du allerede rummer langt flere evner, end du selv er klar over?
Og hvad nu, hvis nogle af dem bare venter på, at du finder dem frem igen?
Jeg har i mange år arbejdet med kanaliseringer og tidligere liv, og noget af det, der bliver ved med at fascinere mig, er de fortællinger, der helt spontant dukker op, når jeg bevæger mig ind på det, jeg kalder SJÆLENS VEJ.
Min egen sandhed er, at vi alle rummer evner, muligheder og en visdom, som vi måske slet ikke er bevidste om endnu.
Og jeg tror på, at vi gennem kanalisering kan begynde at finde frem til noget af det, der ligger gemt i vores sjæls arkiv.
FORESTIL DIG SJÆLENS VEJ ...
En lang gang med døre på begge sider.
Nogle døre er mørke.
Andre lyser ganske svagt.
Og så er der de døre, hvor lyset er stærkere end ved de andre.
Det er dem, jeg bliver nysgerrig på.
For hvad gemmer der sig bag netop den dør?
Måske en fortælling om et tidligere liv, hvor du arbejdede med healing, havde en særlig forbindelse til naturen, var en dygtig formidler eller besad en evne, som du i dit nuværende liv endnu ikke har fået øje på.
Og hvorfor er det lige præcis DEN dør, der lyser op?
Måske fordi der gemmer sig noget, du har brug for at genopdage netop nu.
Og det er her, kanaliseringen kommer ind i billedet!
……For når jeg arbejder med Sjælens Rejse, ved jeg aldrig på forhånd, hvad der kommer.
Billeder, mennesker, steder, årstal og fortællinger dukker spontant op.
Jeg lader dem komme uden at forsøge at styre dem.
Og det er netop den tillid til processen, jeg gerne vil give videre til dig.
*****
EN WORKSHOP FOR DIG – UANSET HVOR DU ER PÅ DIN SPIRITUELLE VEJ
Måske har du aldrig prøvet at kanalisere før, men er nysgerrig på, om du kan lære det.
Måske arbejder du allerede med kanalisering og har gjort det i flere år.
Måske oplever du, at du sommetider tvivler på det, du modtager, eller gerne vil udforske nye måder at arbejde på.
Uanset hvor du befinder dig i din udvikling, er du velkommen.
For jeg tror på, at vi alle har noget at lære – også når vi allerede har erfaring.
Det handler ikke om, hvem der kan mest, ser mest eller modtager de flotteste fortællinger.
Det handler om at turde åbne, være nysgerrig og give plads til det, der kommer.
Og måske opdager du noget helt nyt om dig selv undervejs.
*****
HVAD SKAL VI LAVE PÅ WORKSHOPPEN?
….Vi skal først og fremmest ARBEJDE!
Det bliver en dag med praktiske øvelser, fordybelse, kanaliseringer, nysgerrighed og helt sikkert også en masse grin.
Vi skal blandt andet:
- Udfordre den lille stemme, der spørger:
Er det mon bare noget, jeg finder på?
- Lære at bevæge os ind på sjælens vej og undersøge de døre, der lyser op.
- Gå på opdagelse i tidligere liv og undersøge, hvilke evner, erfaringer og fortællinger der kan gemme sig her.
- Arbejde med, hvordan disse evner måske kan få en større plads i vores liv i dag.
- Kanalisere både for os selv og for hinanden gennem spændende makkerøvelser.
- Arbejde med min egen skabelon til Sjælens Rejse, så du får et redskab, du kan fortsætte med at bruge derhjemme.
Jeg kommer selvfølgelig også til at vise, hvordan jeg selv arbejder med kanaliseringer, og hvordan jeg lader fortællingerne folde sig ud.
Men det vigtigste er, at DU selv får lov at prøve!
For du skal ikke lære at kanalisere som mig.
Du skal lære at finde og udvikle DIN måde.
*****
HVAD KAN DU TAGE MED DIG HJEM?
Mit ønske er, at du går hjem med en større tillid til dine egne intuitive oplevelser igennem dine kanaliseringer.
At du har fået mod til at gå på opdagelse i sjælens arkiv og åbne nogle af de døre, du måske tidligere har været usikker på.
Og at du har fået en metode, som du kan bruge igen og igen.
For jo bedre vi lærer os selv at kende, jo lettere kan det også blive at hvile i den, vi er.
Vi arbejder ud fra en spirituel forståelse af tidligere liv, hvor de indre billeder og fortællinger får plads som personlige oplevelser og muligheder for refleksion.
*****
KUN 8 DELTAGERE
Jeg har valgt at holde gruppen lille, fordi jeg gerne vil have tid og nærvær til den enkelte.
Der skal være plads til både dem, der er helt nye, og dem, der allerede har stor erfaring med kanalisering.
Og selvfølgelig skal der være plads til at dele, spørge, undre sig og grine sammen.
****
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Lørdag den 14. november 2026
Kl. 10.00–17.00
Rødbedevej 22, 8200 Aarhus N
Maks. 8 deltagere
Vi spiser frokost sammen på vores lokale Café Nyma – alt er økologisk og er selvfølgelig inkluderet i prisen.
PRIS: 1.499 KR. INKL. FROKOST, FORPLEJNING mv
****
BETALING OG TILMELDING
Ved tilmelding betales 250 kr. for at reservere din plads.
Restbeløbet på 1.249 kr. betales senest den 1. november 2026.
Din plads er reserveret, når tilmeldingsbeløbet er modtaget.
*****
HAR DU LYST TIL AT GÅ PÅ OPDAGELSE I SJÆLENS ARKIV?
Så glæder jeg mig til at byde dig velkommen til en dag, hvor vi sammen åbner for intuitionen, kanaliseringerne og de spændende fortællinger, der måske gemmer sig bag dørene.
For tænk nu, hvis noget af det, du søger i dag, allerede findes et sted i dig ...
Måske handler det ikke om at blive en anden, men om at genopdage mere af den, du allerede er.
Vil du med, så send mig en privat besked.
Kærlig hilsen
Helle
Advertisement
Event venue
Rødbedevej 22, 8200 Aarhus, Denmark, Rødbedevej 22, 8200 Aarhus N, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Workshops in ArhusMindfulness in ArhusMeditation in ArhusHypnosis in ArhusPsychology in ArhusEmotional-intelligence in Arhus