Advertisement
🔥 Ro i Overgangen – månedsbål i novemberNovember – når naturen hviler sig stærk
Skal du med rundt om bålet?
November har et ry som årets mest grå måned. Mørket vinder, bladene er væk, og alt ligner stilstand. Men det er en facade. November er den måned, hvor naturen gør sit vigtigste arbejde i det skjulte: Træerne sender næring ned i rødderne og pakker forårets knopper. Fuglene holder på varmen og ikke på mere. Og gærdesmutten – Danmarks mindste fugl – hviler sig dybere end nogen anden, netop for at være stærk, når lyset vender tilbage.
Hvile er ikke fravær af arbejde. Det er arbejde, vi ikke kan se. Det må vi også gerne øve os på.
Ved dette månedsbål udvider jeg den kendte Stilleaften med en halv times oplæg og refleksion. Jeg fortæller, hvad der faktisk sker i naturen lige nu – og hvad vi kan lære af det til vores eget novemberliv. Aftenens temaer tager vi med os og arbejder videre med gennem måneden.
Som altid ved Ro i Overgangen: Vi mødes i bålhytten, jeg guider en grounding, vi sætter os og jeg holder mit oplæg til refleksion, sætter NADA-nåle, og vi sidder i stilhed ved bålet med en kop varm NADA-te. Bagefter er der plads til en kort refleksion over den måned, der kommer, hvis man har lyst. Ingen skal præsentere sig selv, ingen skal sige noget – bare være der, mærke nålenes ro og lytte til ilden.
Du behøver ikke kunne noget som helst om natur. Og du behøver ikke have prøvet NADA før – nålene sættes, mens du sidder ned, og de gør det bare roligere. Det er ikke ideologi. Det er fysiologi.
Praktisk:
📅 Tirsdag d. 3. November kl. 18.30 - 20.30
📍 Bålhytte i nordenden af Langesøskoven
👥 Maks. 6 deltagere
💰 200 kr. incl. moms
🎒 Varmt tøj og et tæppe, som må lugte af bål. Ingen hue, da den er i vejen for NADA-nålene.
Tilmelding: sms til Tine på 93 86 96 14. Tilmeldingen er bindende og gældende ved betaling.
Hvad tror du selv ville ske med dig, hvis du gav november-low-tempo en chance – selv bare en aften?
Ro er ikke noget vi finder. Det er noget der opstår, når vi fjerner det unødvendige. 🍂
Advertisement
Event venue
Langesøskoven, MORUD,Morud, Fyn, Denmark, Odense
Tickets
Discover more events by tag
Bonfire-night in OdenseMindfulness in OdenseWorkshops in OdenseMeetups in OdenseEnvironment in Odense