#StayHappening
Thu Oct 08 2026 at 07:00 pm to 08:30 pm UTC+02:00

Porten åbner på Odense indre havn

  • Østre Kaj 15, 5000 Odense C · Odense
Catharina Baundal Christiansen Publisher / Host Catharina Baundal Christiansen
Share
Porten \u00e5bner p\u00e5 Odense indre havn
Advertisement
I forbindelse med indvielsen af Honnørpladsen på Østre Kaj i indre havn bliver 16 tons stål levende i Magnus Fuhrs nye værk.
Den 8. oktober 2026 klokken 19.00 får Odense indre havn et nyt permanent vartegn. Her indvies Porten, et 16 tons tungt værk skabt af billedkunstner Magnus Fuhr, grundlægger af Chaos Engine Art Studio.
Porten er en cirkulær konstruktion på 7 meter i diameter og 3 meter i dybden, fremstillet af genanvendelige materialer fra havvindmøllefundamenter og iscenesat med dynamisk lys, der mimer solnedgangens farvespektrum. Resultatet er på én gang både råt og elegant, industrielt og poetisk.
Skulpturen er placeret på den historiske Havnepromenade, hvor Odenses industri- og søfartshistorie stadig er synlig i belægninger, bolværk og bygninger. Her vil Porten fremover fungere som samlingspunkt og ramme for koncerter, talks, filmvisninger og hverdagsliv – og dermed bidrage til et levende byrum ved bydelen Pakhuskajen, som entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard A/S har opført sammen med pensionskassen PKA.
Magnus Fuhr har specialiseret sig i at lave værker, der forener arkitektur, funktionalitet og historiefortælling, og har stor erfaring med at realisere kunstneriske projekter i byrum.
- Porten er skabt til havnens store industrielle skala og går i dialog med stedets fortid og nutid. Odense indre havn fungerede førhen som en kæmpe arbejdsplads hvor alting fandtes fordi det havde en praktisk funktion. I dag er området i gang med at blive genfødt som en bydel med mange formål: arbejdspladser, boliger, kulturliv og fritidsaktiviteter sameksisterer i omgivelser med en markant historie og ditto arkitektur. På samme måde er Porten flere ting på én gang – den er en portal mellem det, stedet har været, og det liv, der nu vokser frem, forklarer Magnus Fuhr.
Skulpturen er samtidig et smukt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når kunst og byrumstransformation får lov til at gå hånd i hånd, fortæller Søren Balle Christiansen, der er bylivsudvikler i A. Enggaard.
- Vi har fra begyndelsen set et markant og permanent kunstværk som en naturlig del af udviklingen på Pakhuskajen. Porten skal ikke blot markere stedet, men også kunne bruges og få betydning for det liv, der udspiller sig her. Det skal både være et værk, man opsøger, og et sted, man instinktivt tager i brug, fordi det er et rart sted at være, siger Søren Balle Christensen.

Ved indvielsen holder Odenses by- og kulturrådmand Lars Christian Lilleholt tale. Magnus Fuhr og Søren Balle Christensen fortæller desuden om værkets tilblivelse og ambitionerne for dets fremtid på Pakhuskajen.
Aftenen byder også på en særlig musikalsk performance af Peter Kohlmetz Møller i samspil med dansere fra AMOK, Akademiet for Moderne dans og Klassisk ballet. Peter Kohlmetz Møller er musiker, komponist, opfinder og synthesizerkunstner og blev i 2023 kåret som Årets fynske jazzmusiker.
Praktisk information
Indvielse: Torsdag den 8. oktober 2026 klokken 19.00
Sted: Pakhuskajen, Odense Havn, Østre Havn 15, 5000 Odense C
Advertisement

Event venue

Østre Kaj 15, 5000 Odense C, Østre Kaj 11, 5000 Odense C, Danmark, Odense, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Odense

Odense is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.