Advertisement
Som retsmediciner ved Aarhus Universitet arbejder Asser Thomsen med at undersøge mistænkelige dødsfald. Her kan selv små detaljer gøre en stor forskel. Størrelsen på en hudafskrabning kan være med til at afgøre, om der er tale om en ulykke eller vold. Og med vatpinde sikres spor som DNA – både fra døde og levende.I samtale med museumsleder Frederik Strand åbner han døren til en verden, mange kun kender fra krimier. Arbejdet handler sjældent om hurtige opklaringer – men om grundighed, tvivl og forbehold. Selv når målinger og formler bruges, er sandheden ikke altid entydig. Derfor er retsmedicin i høj grad et spørgsmål om at tolke spor med forsigtighed. Netop den virkelighed vil han gerne dele. Ikke kun for at aflive myter, men for at give indsigt i et vigtigt samfundsarbejde – hvor selv de mindste spor kan få stor betydning.
Politimuseet LIVE er Politimuseets samtalearrangement, hvor besøgende efter museets lukketid kan blive klogere på politiet og den kriminelle underverden, før og nu.
Med billetten får du også gratis adgang til Politimuseets udstillinger samme dag. Der er mulighed for at købe drikkevarer til arrangementet.
Dørene åbner kl. 16.30. Optagelserne til podcasten starter kl. 17.00. Kom derfor gerne i god tid, så I kan nå at finde jer til rette inden start. Dørene lukker umiddelbart efter.
Politimuseet LIVE foregår på museets 3. sal. Vi har desværre ikke elevator i vores fine, gamle bygning, og der vil derfor kun være adgang via trapper.
Advertisement
Event venue
Fælledvej 20, 2200, København, Hovedstaden, Fælledvej 20, 2200 København N, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets