Advertisement
Vi glæder os til at se jer til Nye Veje Vidensseminar på Radar. Det er gratis at deltage, men nødvendigt med tilmelding til [email protected] senest den 10. november. Vi sørger for let forplejning i løbet af dagen._________
DØRE: 10.30
SEMINAR: 11.00
SLUT: 17.00
_________
Med Nye Veje-legatet giver Dansk Komponistforening komponister, lydkunstnere og musikskabere mulighed for at fordybe sig i et års forskning, der ikke er produkt- eller resultatorienteret. Samtidig udfordrer Nye Veje rammerne for, hvordan kunstnerisk forskning kan tage sig ud.
Til Nye Veje-seminaret vil fem af de komponister, som har modtaget Dansk Komponistforenings arbejdslegat Nye Veje, invitere os ind i den kunstneriske forskning, de har arbejdet med det sidste år.
Morten Riis er respondent og moderator på oplæggene, og i forlængelse af fremlæggelserne vil der være åben dialog med oplægsholderne. Til seminaret vil vi også besøge Cunts Collective og deres projekt Leaking Landscapes på Åbne Scene.
Nye Veje-seminaret er gratis, og der vil være forplejning undervejs.
Tilmelding senest d. 10. november til Asli på [email protected].
〰️ Michael Hope har udforsket komponisters selvforståelse som en kulturel overleveret størrelse, som kan æstetiseres, iscenesættes og opføres. Det har han gjort gennem seks meta-musikalske komponistroller.
〰️ Fredrik Degrér har spurgt: Hvordan kan en genre fungere som en social fiktion, der genererer en fælles kulturel ramme, hvor fællesskab og sociale relationer opstår? Med Nye Veje har han skabt et fiktivt band inden for svensktop-genren "dansband".
〰️ Julie Østengaard har taget fat i et af tidens mest omtalte emner: AI. Hun har undersøgt, hvordan den voksende mængde af AI-genereret indhold, tømt for menneskelig intention, kan bruges i en kunstnerisk proces.
〰️ Arnannguaq Gerstrøm har under overskriften ’Det stille stof’ ønsket at give plads til det langsomme og det sanselige gennem musikalske transformationer af naturens rytmer og visuelle bevægelser.
〰️ Kirstine Lindemann har udforsket AI-avatarens forsøg på at imitere menneskers gestik, bevægelse og lyd. Det utilstrækkelige, og ofte humorøse, resultat danner grundlag for en dialog med teknologien.
Vi glæder os til at se dig <3
Advertisement
Event venue
Radar, Karen Wegeners Gade 6,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets