MYTTERI PÅ BOUNTY - adventure-klassiker med Marlon Brando

Sun May 30 2021 at 02:00 pm to 05:00 pm

Trouver des billets | Copenhagen

Cinemateket
Publisher/HostCinemateket
MYTTERI P\u00c5 BOUNTY - adventure-klassiker med Marlon Brando Søndag den 30. maj kl. 14.00 viser vi den måske mest kendte filmudgave af den historiske hændelse, der kaldes 'Mytteriet på Bounty'.
I 1962-versionen giver Marlon Brando den hele armen som den rebelske andenstyrmand Christian, og Trevor Howard spiller styrmand Bligh. Der er ikke sparet på hverken tovværk, havsalt eller Sydhavs-klicheer.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/mytteri-pa-bounty-helaftensfilm-med-pause
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
MYTTERI PÅ BOUNTY
Instruktør: Lewis Milestone, Carol Reed
“Det er et inderligt ligegyldigt spørgsmål for mig, om du besmitter de indfødte, eller de indfødte besmitter dig. Jeg har kun én bekymring – vores mission.”
Mytteriet på skibet Bounty er ofte behandlet både litterært og filmisk, og denne film er paradigmatisk. ‘Mytteri på Bounty’, som vi her viser i 1962-versionen, er en storfilm af den gamle skole.
Trevor Howard spiller styrmand Bligh, og Marlon Brando giver den hele armen som den rebelske andenstyrmand Christian. Der er ikke sparet på hverken tovværk, havsalt eller Sydhavs-klicheer.
Bounty var et engelsk armeret transportskib, som i 1787 under kommando af William Bligh blev sendt til Tahiti for at hente brødfrugttræer til Vestindien.
Da skibet 28. april 1789 befandt sig nær Tongaøerne i Stillehavet, gjorde en del af besætningen under ledelse af andenstyrmanden Fletcher Christian mytteri, muligvis pga. kaptajnens brutale behandling af mandskabet.
William Bligh blev sammen med 18 loyale besætningsmedlemmer sat i en åben båd og nåede efter en sejlads på ca. 3.600 sømil (ca. 6.700 km) til øen Timor.
16 af mytteristerne vendte senere tilbage til Tahiti, mens Christian og otte andre slog sig ned på øen Pitcairn, hvor de grundlagde en koloni, der først blev opdaget i 1808.
Helaftensfilm: 95/65 kr.
USA 1962
35mm
185 min.
Engelsk dialog. Tilladt for børn over 15 år
Med Marlon Brando, Trevor Howard, Richard Harris
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
PARADISE LUST
PERSPEKTIVER PÅ POLYNESIEN
Tahiti. Samoa. Sydhavet. Alene navnene smager af eventyr. Og hvis man kigger i opslagsværker on- og offline, vil man blive bekræftet: Polynesien er noget af det tætteste, vi kommer på et jordisk paradis.
Men denne forestilling er et produkt: Rejsende, romantikere og udbyttere har formet det gennem århundreder. Paul Gauguin, Thor Heyerdahl og Walt Disney Studios tager alle del i mytedannelsen, og de gør det med gode intentioner og vesterlændingenes begrænsede indsigt.
Vi er i en epoke, hvor narrativer udfordres. På museer, i skoler og i kulturlivet. I samarbejde med Glyptoteket, som frem til maj måned viser udstillingen 'Paul Gauguin – Hvorfor er du vred?' gør vi det samme med en stribe film og gæster. Hvilke ideologier har præget filmene? Hvad kan vi lære af dem på godt og ondt? Hvornår bør kunsten stå i sandhedens tjeneste?
Særligt glæder vi os til det korrigerende perspektiv fra kunstnere med polynesisk baggrund: To nyere filmværker af Yuki Kihara og Sima Urale ser på Gauguin og Co. med insidernes blik – snurrigt, kunstnerisk, nysgerrigt, kritisk.
Tak til Ny Carlsberg Glyptotek for samarbejde (Sofie Kønigsfeldt, Camilla Stisen Gammel og Anna Kærsgaard Gregersen).
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Mandag den 10. maj
19.30: Velvet Dreams + talk
21.30: Paul Gauguin. First Impressions + talk
Onsdag den 12. maj
19.30: Kunstklubben: Paul Gauguin + filmen 'Oviri'
Fredag den 14. maj
19.15: Oviri
Lørdag den 15. maj
16.45: Vaiana m. introduktion
19.30: Paul Gauguin. First Impressions
21.15: Moana - restaureret lydversion med introduktion
Søndag den 16. maj
14.30: Kon-Tiki + talk: Det ukendte besætningsmedlem
16.45: Velvet Dreams
Lørdag den 29. maj
16.45: Vaiana
19.15: Kon-Tiki
Søndag den 30. maj
14.00: Mytteri på Bounty (helaftensfilm med pause)
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Søndag den 30. maj
14.00: Mytteri på Bounty (helaftensfilm med pause)
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Billetpris: 80 kr., dog 50 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/mytteri-pa-bounty-helaftensfilm-med-pause
Cinemateket overholder myndighedernes corona-anbefalinger. Praktisk information inkl. om refusion af købte billetter: https://www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer

Event Venue

Trouver des billets, Gothersgade 55, Copenhagen, Denmark

Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you: