Advertisement
Kom med på en musikalsk og sanselig rejse gennem Frankrig, hvor vin, fortælling og levende musik mødes. En aften, hvor vi bevæger os fra de franske caféer til vinmarkernes terroir og oplever, hvordan vin, musik og fransk kultur gennem tiden har flettet sig sammen.I løbet af aftenen smager vi på 10 franske topvine fra anerkendte vinproducenter, som David Andreasen fra Vinslottet nøje har udvalgt. Vinene repræsenterer det klassiske franske vinlandskab, som har været med til at forme vinforståelsen verden over. David guider gæsterne gennem vinene og formidler sin viden i øjenhøjde med deltagerne. Der vil være mulighed for at bestille vinene efterfølgende.
Der serveres en let anretning med charcuteri, som ledsager vinene.
Samtidig tager guitarist og foredragsholder Peter Uldahl, cand.mag. i musikvidenskab, os med gennem nogle af de mange sider af fransk musik. Vi møder kendte franske chansons og evergreens, men også den lokale musik fra flere af Frankrigs vinområder, hvor landlige folkemelodier og vinlandskaber hører sammen.
Undervejs fortæller Peter om det, der gennem musikhistorien har givet den franske musik sin særlige karakter – fra den dansende Solkonge og hoflivets musik til de franske impressionister, hvis værker vil akkompagnere vinsmagningen.
Aftenen rundes af med fransk jazz og Django Reinhardt, hvis karakteristiske guitarspil og såkaldte gypsy jazz blev en helt særlig del af den franske musikscene.
Der er lagt op til en raffineret aften med vin, musik, fortælling og fransk stemning.
Advertisement
Event venue
Solsalen, Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets