Messias i Aarhus

Sun, 20 Dec, 2026 at 03:00 pm UTC+01:00

Sct. Pauls Kirke, Århus | Arhus

Sct. Pauls Cantori - Aarhus
Publisher/HostSct. Pauls Cantori - Aarhus
Messias i Aarhus
Advertisement
Det er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, at Händels ”Messias” opføres i tiden op mod jul af Sct. Pauls Cantori, Aarhus; et orkester bestående af førende musikere fra landsdelsorkestrene, heriblandt flere solospillere, samt fire af landets førende oratorie sangsolister. Værket opføres næsten ubeskåret i sin fulde længde.
Medvirkende:
Sopran: Julie Krog Jensen
Alt: Jara Kanzler Schmidt-Hemmet
Tenor: David Danholt
Bas: Thomas Storm
Sct. Pauls Cantori
Orkester med musikere fra landsdelsorkestrene
Dirigent: Thomas Kristian Nielsen
Der er tale om en tradition, som blev grundlagt for mere end 20 år siden af Thomas Kristian Nielsen, der er organist og kantor ved Sct. Pauls Kirke i Aarhus.
Siden da har det været et tilløbsstykke tæt op mod jul.
Sct. Pauls Cantori består af yngre professionelle sangere, som fortrinsvis er sangstuderende eller uddannede sangere ved Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet.
Cantoriet medvirker ved alle kirkelige handlinger i Sct. Pauls Kirke og har en del koncertvirksomhed, hvor bl.a. kirkemusikkens store oratorier for solister, kor og orkester opføres - herunder Bachs "Johannespassion", Brahms ”Requiem” samt Mozarts "Requiem".
Cantoriet har faste samarbejder med flere af landsdelens førende orkestermusikere og ensembler som Randers Kammerorkester, Århus Sinfonietta samt musikergrupper fra både Aarhus og Odense Symfoniorkester.
Solisterne er alle særdeles erfarne oratoriesangere.
Julie Krog Jensen er en dansk sopran med særlig interesse for barokmusik og ensemblesang.
Hun er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense med klassisk sang i 2019, og Royal Conservatoire The Hague i Holland i tidlig musik i 2022.
Julie er aktiv koncertsanger, hovedsageligt i barokkens repertoire. Tidligere solistengagementer
indbefatter sopranpartierne i Händels Messias, Bachs Matthæuspassion, La Paix i Charpentiers Les Arts Florissants og Te Deum samt Faurés Requiem. Derudover har hun et stort repertoire af barokke kantater samt lieder fra det 19. og 20. århundrede.
Mezzosopranen Jara Kanzler Schmidt-Hemmet er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense og Hochschule für Musik Mainz i Tyskland, hvorfra hun i vinteren 2025 havde sin debut. Jara har med sin lyse mezzostemme beskæftiget sig hovedsageligt med oratorier og lieder, hvor man blandt andet har kunnet høre hende i Bachs Johannespassion, Rossinis Petite Messe Solenelle og Mahlers Lieder eines fahrenden Gesellen.

Tenoren David Danholt afsluttede i 2005 sine studier på Operaakademiet ved Det Kgl. Teater. David Danholt har en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland og har sunget en lang række operapartier på bl.a. Den jyske Opera og Den Kgl. Opera. Han er blandt Danmarks oftest benyttede tenorsolister i "Messias".
Barytonen Thomas Storm er uddannet fra Operaakademiet ved Det Kongelige Teater i 2011 og har efterfølgende efteruddannet sig i New York.
Han har været solist hos de fleste landsdelsorkestre og operahuse i Danmark og har en stor koncertvirksomhed i ind- og udland. Thomas Storm er desuden kunstnerisk ansvarlig for Aalborg Operafestival.
Orkesteret består af musikere fra landsdelsorkestrene, heraf flere solospillere.
Koncertmester er Signe Madsen, der til daglig er 2. koncertmester for Odense Symfoniorkester.
Dirigent er Thomas Kristian Nielsen, der er organist og kantor ved Sct. Pauls Kirke, Aarhus.
I år fejres hans 25-års jubilæum ved kirken.
Han er kunstnerisk og administrativ leder af Sct. Pauls Cantori, med hvem han over de seneste to årtier har opført Händels "Messias" mere end 30 gange.
Koncerten varer ca. 2 ½ time inkl. pause
Tid: Søndag den 20. december kl. 15.00. Dørene åbnes kl. 14.15
Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C
Entré: 295,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster
Advertisement

Event Venue

Sct. Pauls Kirke, Århus, Sankt Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark

Tickets

Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you:

More Events in Arhus

Candlelight: Christmas Classics
Sat, 19 Dec at 05:30 pm Candlelight: Christmas Classics

Helsingør Theater (Den Gamle By)

Drengekorets julekoncerter
Tue, 22 Dec at 07:00 pm Drengekorets julekoncerter

Aarhus Domkirke

\ud83d\udcf8 M\u00f8de med venner & fototur \/ Make friends & Photowalk Meetup
Sat, 26 Dec at 09:00 am 📸 Møde med venner & fototur / Make friends & Photowalk Meetup

Aarhus (online lige nu under vores fotoudfordringer)

INFERNAL \u2013 H\u00d8JTIDSH\u00c6RG 2026 \/ TRAIN
Mon, 28 Dec at 08:00 pm INFERNAL – HØJTIDSHÆRG 2026 / TRAIN

TRAIN

Infernal in Aarhus
Mon, 28 Dec at 08:00 pm Infernal in Aarhus

TRAIN

Magtens Korridorer \/ TRAIN
Tue, 29 Dec at 08:00 pm Magtens Korridorer / TRAIN

TRAIN

Boblel\u00f8b Lige Om Hj\u00f8rnet 2026
Thu, 31 Dec at 09:30 am Bobleløb Lige Om Hjørnet 2026

Horsensgade 19, 8000

Arhus is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Arhus Events