Advertisement
Denne todages masterclassen er en introduktion til at arbejde med gips og støbeforme. Formålet med masterclassen er et give et indblik i den kunstneriske metode med afsæt i at lave afstøbninger. Materialerne er billige og lettilgængelige, så deltagerne har mulighed for selv at arbejde videre efterfølgende.Vi vil lave simple støbeforme i gips og støbe med dem. Det vil blive mindre objekter som feks. frugter eller andre enkle former på størrelse med en knyttet hånd. Deltagerne må gerne medbringe nogle objekter, som de kunne tænke sig at lave en afstøbning af. Så udvælger vi sammen, hvad der kan give mening at bruge. Objektet skal være “lukket” og ikke med nogle spinkle dele eller komplekse detaljer. Tænk på former som en dåse, en lukket vandflaske, en appelsin, mm.
Se mere her: https://godsbanen.dk/kalender/workshop-siska/
Siska Katrine Jørgensen (f.1991) er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi (2020) og fra Kunsthøgskolen i Bergen (2017). Hun arbejder steds- og kontekstspecifikt og hendes værker er semipermanent repræsenteret på flere offentlige, udendørs skulpturplatforme såsom Hollufgård Skulpturpark, Skovsnogen, Munkeruphus, Sommerskulptur Søby, Skulpturlandsby Selde og After The Butcher i Berlin. Hun har desuden oprettet forlaget “bergmassiv”, som på nuværende tidspunkt har udgivet to kunstnerpublikationer.
Siska Katrine Jørgensen arbejder skulpturelt med fokus på materialitet, proces, det stedsspecifikke, tings autenticitet og fornemmelsen af andethed. Hun tager udgangspunkt i genkendelige genstande fra dagligdagen og industrien og ønsker at forskyde forståelsen af det, vi tror, vi kender. Verden som konstruktion og tanker om, hvornår noget betegnes som noget, er grundlæggende for hendes praksis. Både opløsning som idé og som fysisk greb anvender hun for at markere, hvordan alting interagerer med sine omgivelser.
Mere om Siska Katrine Jørgensen: http://www.siskakatrinejoergensen.com
En del af udstillingsprogrammet Det Levende Ler – Skab med Anne Marie Carl-Nielsen.
Se alt om udstillingen: https://godsbanen.dk/detlevendeler/
Det levende ler - Skab med Anne Marie Carl-Nielsen er støttet af Carl og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Advertisement
Event venue
Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus, Denmark, Assensgade 19, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets