Advertisement
Kom med, når Kunstmuseum Brandts og Kulturmaskinen slår kludene sammen og åbner dørene til en kreativ workshop. Design og skab din egen eventyrlige maske - forunderlig, farverig eller måske lidt uhyggelig.Workshoppen begynder på Kunstmuseum Brandts med en fælles omvisning i den canadiske kunstner Tau Lewis' udstilling Mouth Close to Earth på 2. sal.
I workshoppens anden del skal du selv designe en maske i Tekstilværkstedet på Kulturmaskinen. Vi arbejder med genbrugstekstiler og lader os inspirere af Lewis' værker. Hvordan kan tekstiler formes og sammensættes til skulpturelle masker?
Der er én grundform på masken, og du bestemmer selv, hvordan du vil designe den ved hjælp af forskellige genbrugstekstiler, tråde i forskellige farver og forskellige stingtyper. Vi har masser af stofrester på værkstedet, men du er også velkommen til at medbringe genbrugstekstiler, som du gerne vil bruge i dit arbejde med masken.
For Tau Lewis er det vigtigt, at værkerne er skabt i hånden af genbrugsmaterialer, og at processen får lov til at tage tid. Den tilgang henter vi inspiration fra i workshoppen.
Workshoppen kræver ingen forudsætninger, og du får løbende hjælp og sparring undervejs.
Efter workshoppen er der fri entré til Kunstmuseum Brandts, indtil museet lukker kl. 17.
Advertisement
Event venue
Farvergården 7, 5000 Odense, Denmark, Farvergården 7, 5000 Odense C, Danmark, Odense, Denmark
Tickets