Advertisement
Sønderjyske Maja og De Sarte Sjæle er dansksproget pop, hvor poetiske tekster, iørefaldende melodier og sønderjysk lune møder melankoli, nostalgi og humor. I front står Maja Rudolphs varme vokal og Timo Andersens finurlige sangskrivning - et makkerpar, der ubesværet bevæger sig mellem det eftertænksomme og det festlige.
Det seneste år har duoen udgivet nye singler om psykoterapi (med Wikke & Rasmussen på kor), Tinder-kærlighed og en tur på Copenhell. På sangen Tenerife får det hele et støvet countrysving med Kajsa Vala på strenge.
Siden debuten i 2016 har Maja og De Sarte Sjæle markeret sig med deres helt egen blanding af slidstærk visepop og radiator-poesi. Debutalbummet blev GAFFA-nomineret, og Uden Dig blev et stort radiohit. Opfølgeralbummet Wroom-Wroom fra 2022 blev ligeledes godt modtaget af pressen.
Glæd dig til jordnær og helhjertet dansk pop med skæve tekster, stærke melodier og en cool provinsattitude.
-
Siddepladser
Dørene åbner 19.00.
Find mere god livemusik på www.aabenraalive.dk
Advertisement
Event venue
NygadeHuset, Nygade 23B, 6200 Aabenraa, Danmark, Aabenraa, Denmark
Tickets