#StayHappening
Thu Oct 15 2026 at 10:00 am to 05:00 pm UTC+02:00

Magiske Bronx - En del af magiske dage

  • Middelfartvej 115b, Odense · Odense
Bronx - 5200 Publisher / Host Bronx - 5200
Share
Magiske Bronx - En del af magiske dage
Advertisement
Magiske Bronx
Når Magiske Dage Odense indtager Bronx i Bolbro, forvandles de hyggelige rammer til et sandt slaraffenland af magiske værksteder. Her kan du genbruge dig til ægte magi og skabe dine helt egne redskaber, så du er klædt på til festivalens mange eventyr. Vi arbejder med genbrugsmaterialer, hvilket betyder, at dine kreationer bliver helt unikke!
Det Magiske Værksted byder på fem forunderlige aktiviteter:
Monsterbamser: Har du brug for en trofast følgesvend til dit magiske eventyr? Hos Bronx har vi bamsen klar til dig! Vælg dit helt eget tøjdyr og forvandl det til et unikt, magisk monster. I dette kreative værksted giver vi gamle, glemte tøjdyr nyt liv gennem magisk upcycling. Børnene får mulighed for at sy, lime og dekorere deres bamse, så den får ekstra magiske kræfter – måske med en flot troldmandskappe, drabelige horn, seje øreringe eller noget helt fjerde. Aktiviteten kombinerer genbrug med ren fantasi, og barnet går herfra med en helt unik, håndlavet ven under armen.
Særlige opmærksomhedspunkter:
Alder og hjælp: Aktiviteten er for børn i alle aldre, men mindre børn skal have en voksen med til at hjælpe med at sy eller lime.
Tidsforbrug: Det tager typisk 20-30 minutter at designe og færdiggøre sin monsterbamse, og man kan løbende dumpe ind på værkstedet.
Materialer: Vi stiller alt til rådighed (genbrugsbamser, stofrester, nål, tråd og hobbylim).
Magiske Monsterhuse: Byg et trygt eller uhyggeligt hjem til dine magiske monstre! I dette værksted dykker vi ned i pap-konstruktionens magiske kunst. Barnet får udleveret en pakke med præcist tilskårne papstykker (lavet af overskudsmaterialer), som de selv skal samle, dekorere og forvandle til det vildeste monsterhus eller et hemmeligt, magisk skjulested. Vi arbejder med maling, mærkater, glimmer og naturmaterialer, så huset kan tilpasses lige netop dit monsters smag. Aktiviteten udfordrer børnenes byggeglæde, og de får et komplet, unikt monsterhjem med hjem til værelset.
Særlige opmærksomhedspunkter:
Alder og sikkerhed: Aktiviteten er bedst egnet til børn fra ca. 5-6 år og op efter. Mindre børn kan sagtens deltage i selskab med en voksen, da der kan blive brugt hobbylim og limpistoler (under tæt opsyn af voksne/frivillige).
Tøj: Der arbejdes med maling og lim, så tag gerne praktisk tøj på, der må blive beskidt.
Tidsforbrug: Forvent at bruge omkring 30-45 minutter på at samle og dekorere huset.
Monsterrullinger & udstilling: Lav din helt egen Monsterrulling af genbrugte paprør, som kan hjælpe dig på dit magiske eventyr! Dette er en super sjov, hurtig og tilgængelig aktivitet for både store og små, hvor garn, rulleøjne, maling, fjer og papir forvandler hverdagsaffald til små, magiske væsner. Hvis du har lyst, kan din færdige rulling flytte ind i vores fælles, voksende monsterudstilling i Bronx under festivalen, så alle gæster kan beundre den. Barnets rulling kan overnatte trygt i vores monster-landsby, og kan hentes med hjem til eget værelse i ugen efter festivalen.
Særlige opmærksomhedspunkter:
Alder: Kan klares af børn i alle aldre (meget velegnet til de helt små i selskab med en voksen, da det er let at gå til).
Udstilling og afhentning: Det er helt frivilligt, om man vil udstille sin rulling eller have den med med det samme. Vælger man at udstille den, kan den afhentes i Bronx i ugen efter festivalen (vi oplyser de gældende åbningstider på stedet).
Tryllestave: Enhver ægte troldmand eller heks har brug for det helt rette værktøj til at kanalisere sin magi. I dette værksted skal børnene kreere deres personlige tryllestav. Skal den funkle af magisk glimmer, pyntes med mystisk spindelvæv af garn eller males i din absolutte yndlingsfarve? Kun din egen magi sætter grænserne. Aktiviteten fokuserer på det gode håndværk i børnehøjde.
Særlige opmærksomhedspunkter:
Alder og sikkerhed: Aktiviteten er for børn i alle aldre, men mindre børn skal have en voksen med til at hjælpe med limpistolen.
Tidsforbrug: Det tager omkring 20-30 minutter at lave en flot, færdig tryllestav.

Eliksir-Bryggeri:
Træd indenfor i Bronx' hemmelige eliksir-laboratorium! Her kan du blive ægte alkymist for en dag, brygge din egen hemmelige eliksir og hælde den på magiske, genbrugte Cocioflasker, som vi har indsamlet til formålet. Vi blander "mystiske", farverige og glitrende ingredienser, så eliksiren får den helt rigtige magiske effekt. Bagefter forsegles og pyntes flasken med mærkater, glimmer og hemmelige formler, så den er klar til at blive spændt fast i bæltet, næste gang du skal kaste en vigtig besværgelse.
Særlige opmærksomhedspunkter:
Alder: En sjov og meget sanselig aktivitet for børn i alle aldre.
Vigtigt om indholdet: Eliksirerne brygges udelukkende af ufarlige hverdagsingredienser (f.eks. vand, frugtfarve, glimmer og lignende). De er kun til pynt og må under ingen omstændigheder drikkes.
Materialer: Da vi bruger genbrugte Cocioflasker af glas, skal mindre børn have lidt hjælp af en voksen, så vi passer på fingrene undervejs.
Det praktiske:
For at prøve aktiviteterne skal du bruge vores helt egne Magiske Mønter
Pris: 20 kr. for 1 mønt // 75 kr. for 5 mønter.
1 aktivitet = 1 Magisk Mønt.
Mønterne købes i døren via MobilePay, kort eller kontanter og kan udelukkende bruges i værkstedet hos Bronx.
I vores café kan man købe mad og drikke af forskellig art:
Minipizzaer, pølsehorn med kylling, brikjuice og vand, kop med gnavegrønt og kager.
Målgruppe: Anbefales til alle aldre (børn og voksne kan selv bestemme sværhedsgraden).
Advertisement

Event venue

Middelfartvej 115b, Odense, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Odense

Odense is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.