#StayHappening
Tue Oct 20 2026 at 07:00 pm to 09:00 pm UTC+02:00

Lars Findsen: (De virkelige) trusler mod Danmark

  • Dokk1 · Arhus
FOF Aarhus - kurser og foredrag Publisher / Host FOF Aarhus - kurser og foredrag
Share
Lars Findsen: (De virkelige) trusler mod Danmark
Advertisement
Cybercrime, fake news og informationskrig truer vores samfund – Lars Findsen giver et indblik i truslerne mod Danmark
Truslen fra cyberkriminelle og cyberspioner har aldrig været større, og den vokser kun. Vi oplever fake-news nærmest dagligt, vi bliver snydt af kriminelle på internettet, og vores sikkerhed er truet både online og i virkelighedens verden.
Cybercrime, hybridkrig, terror og informationskrig er nogle af de trusler, som vi skal forholde os til i dagens Danmark.
Hvordan ser truslen konkret ud? Hvad sker der, hvis det rammer os i stor stil? Og hvordan sikrer vi selv og myndighederne os bedre, så vi kan passe på vores værdier og samfund?
Det giver Lars Findsen et indblik i til dette nye foredrag i Aarhus. I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark og været chef for både PET og FE. Som departementschef i Forsvarsministeriet var han med til at samle Danmarks nationale indsats på cyberområdet, og som chef for FE var han tillige øverste chef for det nationale Center for Cybersikkerhed. Senest har han overtaget tidligere justitsminister Lars Barfoeds ansvar for at facilitere et større cybersikkerhedsnetværk af private virksomheder.
Informationskrigen lever også i bedste velgående i disse år, og den påvirker os alle sammen. Den bruger fake news og fordrejninger af virkeligheden, og den har til formål at påvirke vores opfattelse af væsentlige spørgsmål og mindske vores tro på og tillid til egne institutioner. Lars Findsen fortæller til dette foredrag på Dokk1 i Aarhus, hvordan truslen ser ud, og hvordan vi genkender den, når vi bliver udsat for den. Og hvordan sikrer vi os bedre mod den – som samfund og som enkeltindivider?
Lars Findsen har drevet organisationer igennem store omvæltninger i verdenen omkring os og har været med til at håndtere politiske skandaler. Men først og fremmest har han i to årtier været med til at forsvare demokratiet og passe på Danmark i en periode med Muhammedtegninger, høj terrortrussel og voldsomme udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder i en stadig mere kompleks verden.
Om Lars Findsen
Lars Findsen (f. 1964) er cand.jur., tidligere chef for PET og FE, ministersekretær og departementschef.
I 20 år har han været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark. Han har som den eneste været chef for både PET og FE og er dermed også en af de eneste vestlige efterretningschefer, der både har været chef for sin nations indenrigs- og udenrigsefterretningstjeneste.
Lars Findsen udgav i 2022 bogen Spionchefen – erindringer fra celle 18 på Politikens Forlag.
Foto: Truecrime.dk
Advertisement

Event venue

Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2,Aarhus, Denmark, Arhus

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Arhus

Snitteklub

Tue, 20 Oct at 06:30 pm Karen Blixens Boulevard 21, 8220 Aarhus, Danmark

Arhus is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.