Advertisement
Foredrag v. Fysiker Klaus Mølnmer Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye 'kvanterevolution' som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.
Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.
Foredraget er gratis, men book din billet på forhånd, så du er sikret en plads. Kom gerne i god tid, da foredraget starter præcis kl. 19.00.
Foredraget er en del af foredragsrækken 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' skabt af Aarhus Universitet og støttet af Carlsbergfondet. Foredragene i Skagen vises af Skagen Bio i samarbejde med Kappelborg.
Advertisement
Event venue
Skolevej 5, 9990 Skagen, Denmark, Skolevej 5, 9990 Skagen, Danmark, Frederikshavn, Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Conferences in FrederikshavnEducation in FrederikshavnTechnology in FrederikshavnPublic-speaking in Frederikshavn