Advertisement
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.
Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2020.
Klaus Mølmers forskningsmæssige hovedinteresse er at finde anvendelser af kvantefænomener – fx til computere der bruger enkelte atomer til lagring og beregning af data.
I kvantefysikken kan mikroskopiske partikler tilsyneladende være flere steder på samme tid. Klaus og hans kolleger og studerende har udviklet metoder til at styre denne bevægelse som benyttes i førende laboratorier i hele verden.
Arrangementet er gratis men husk at bestille billet.
Advertisement
Event Venue
Thorsvej 4, Åbyhøj, Thorsvej 4, 8230 Åbyhøj, Danmark, Aabyhoj, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.



