Advertisement
✨ Cacao Ceremoni & Trommerejse✨I Nymånens energi inviteres du ind i et kærligt ceremonielt rum, hvor vi sammen rejser indad – til hjertet, sjælen og den indre visdom.
Ceremonien understøttes af meditation, blide guidninger og bløde bevægelser samt restorative hvilestillinger, orakelkort, energetisk nærvær og et kærligt, trygt rum, hvor du kan være præcis som du er.
✨ Ceremoniel Cacao åbner hjertet blidt og støttende og hjælper dig med at lande i kroppen og i NU’et. Med cacaoens varme inviteres du til at mærke ind i hjertets intention – ikke som noget, der skal gøres, men som noget, der skal sanses og leves. Du får serveret Kærlig Kakao der vokser frit i Amazonas🌱
🪶 Trommerejsen guider dig ind i et udvidet bevidsthedsfelt, hvor du har mulighed for at:
-møde dit kraftdyr eller åndelige hjælper
-stille spørgsmål og modtage vejledning
-få indsigt i det, der kalder på din opmærksomhed netop nu
Trommens rytme hjælper dig med at slippe hverdagens tanker og åbne for en dybere, intuitiv kontakt – til jorden og hjertets sprog.
🌑Nymånen er formidabel til at sætte intentioner og nye begyndelser. Vi har samtidig Skorpionens dybe kald på transformation og at stå stærk i sin egen kraft med alt hvad der er. I dette ceremonielle rum kalder vi derfor kraften hjem til os selv og modtager støttende budskaber gennem trommen, Cacaoen og orakelkortene.
Der er begrænsede pladser, så der er tid og opmærksomhed til hver enkelt deltager.
I Karma Kælderens magiske rum forkæles du med bløde underlag, tæpper, skind og tyngdepuder mm, der ligger klar til dig, når du kommer❤️
💫 PRAKTISK 💫
📅 Dato: søndag d. 8.11 kl. 14-17
🏡 Adresse: Karma Kælderen, Østergade 19, 4700 Næstved
🌿 Pris: 395 kr. inkl. moms
✨ Tilmelding: på Messenger først, derefter MobilePay 108170
Tilmeldingen er bindende, men pladsen kan gives videre til en anden.
🚗 Parkering: ubegrænset ved Ostenfeldts Parkering
💫 Medbring:
Lunt, behageligt tøj – sokker og evt. ekstra trøje
Notesbog og pen, evt. farver
Drikkedunk
Den ceremonielle cacao fungerer bedst på tom mave – undlad gerne at spise 3 timer inden.
Er du gravid eller på antidepressiva, nøjes du med ½ kop.
💫Hvem holder rummet for dig: 💫
Min undervisning er omsorgsfuldt støttende og nærværende. Jeg er spirituelt inspireret, og jeg elsker at skabe et kærligt rum for andre. Jeg har været Restorativ Yogalærer siden 2017.
Jeg har der ud over taget uddannelser, kurser og forløb indenfor Ceremoniel Cacao, Reiki healing, Shamanisme, mindfulness, personlig udvikling, lydhealing og Chakradans m.m., og så er jeg sygeplejerske og sundhedsplejerske.
Glæder mig til at se dig.
Kærlig hilsen Majbritt
Advertisement
Event venue
Østergade 19B, 4700 Næstved, Danmark, Østergade 19B, 4700 Næstved, Danmark, Naestved, Denmark
Tickets