Advertisement
Kom med ind i en ofte lukket og underrapporteret verden, når vi går tæt på kvinderne i verdens konfliktzoner. Krigskorrespondent Thea Pedersen zoomer ind på krigens kvinder i forskellige dele af verden.Thea Pedersen har som mangeårig journalist og fotograf rapporteret fra flere af verdens konflikter og brændpunkter for danske og internationale medier. Fra frontlinjerne mod Islamisk Stat under kalifatets kollaps i Syrien og Irak, fra den humanitære katastrofe i Yemen, samt fra et splittet Afghanistan. Siden 2022 har hun dækket Ruslands invasion af Ukraine.
Denne aften går Thea på tværs af kontinenter og konflikter og præsenterer dig for en bred vifte af kvindelige menneskeskæbner, hun har mødt under sit arbejde som krigsreporter:
Du kommer til høre om mødet med den unge generation af kvinder, som er vokset op i et Afghanistan med internet, sport og karriereambitioner, hvis håb og fremtid nu er smadret med Talibans genkomst.
Du vil møde virkelighedens dødevaskere i Irak med deres utallige hemmeligheder og få et kig ind i den unikke kvindelandsby Jinwar og i den frygtede al-Hol lejr i Syrien.
Fra en anden verdensdel møder du også kvinderne i Ukraine. De traumatiserede krigsenker og de håbefulde pilgrimme, som venter på nyt fra slagmarken. Men også dem, som har valgt at tage et opgør med rollen som husmødre, som har iført sig en uniform og kalder sig ’Kampheksene fra Butja’.
Igennem fotos, videooptagelser og personlige anekdoter som kvindelig journalist på arbejde i ofte mandsdominerede samfund og miljøer, fører Thea dig bag kulissen på et udfordrende arbejde og et liv i felten fra forskellige egne, hvor det har både styrker og svagheder at være kvindelig reporter. Hvor hun af kulturelle- og sikkerhedsmæssige årsager ofte selv skal operere fuldt tildækket i islamisk klædedragt, og hvor hun på egen krop har mærket de dybe kønsroller.
Advertisement
Event venue
Skævinge Bibliotek, Hovedgaden 16C, 3320 Skævinge, Danmark, Frederikssund, Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Journalism in FrederikssundPhotography in FrederikssundHistory in FrederikssundNonprofit in FrederikssundSports in Frederikssund