Advertisement
Billetter 160 kr. / 110 kr. for medlemmer af Engelsholm Musik & Kultur.Carol Supreme er en ung og sprudlende folkemusiktrio, der med udgangspunkt i en fælles kærlighed til den skandinaviske folkemusik skaber et udtryk, som er energisk, legende og samtidig dybt musikalsk. Bandet blev dannet under en midnatsjam på et folkemusikstævne – et øjeblik, der stadig kan høres i musikkens spontane nerve og åbne former. Siden har trioen markeret sig som et af de mest spændende nye navne på den nordiske musikscene og er blevet mødt med stor anerkendelse både i Danmark og udlandet.
Koncerten arrangeres i samarbejde med TRIO som en del af “Tiny City Jazz”.
Den kunstneriske drivkraft er den musikalske opdagelsesfrihed. Musikken opstår i krydsfeltet mellem folkelig tradition og den kreative leg, hvor idéerne får frit løb. Her opstår 12-tonemelodier, pi-polskaer og musikstykker, der gnidningsløst glider mellem dansetyper og stemninger. Resultatet er musik, der både er umiddelbart tilgængelig og fuld af detaljer: Publikum møder melodier, der kan føles som gamle bekendtskaber, men som pludselig får nye dybder i en syntese mellem tradition, autenticitet og nyskabelse. Musik man kan danse til, forsvinde ind i, og overraskes af.
Live er Carol Supreme kendt for en markant og overbevisende performance. I 2023 modtog de Folk & Fæstivals talentpris KATAPULT, og siden har de spillet på en række danske og udenlandske festivaler og spillesteder. Trioen har derudover medvirket i masterclasses med Dreamers’ Circus, og i 2025 udgav de deres debutalbum Carol Supreme.
Lineup:
Sylvester Thybo Kofoed – violin, synthesizer, ukulele
Rasmus Dahl Nielsen – piano, bouzouki, synthesizer, guitar
Lukas Hainer Kjær – piano, melodica, synthesizer
Advertisement
Event venue
Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten, Denmark, Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten, Danmark, Jelling, Denmark
Tickets
Discover more events by tag
Music in JellingConcerts in JellingPerforming-arts in JellingFestivals in JellingEntertainment in JellingCircus in Jelling